128 / 239
126
SIGURD JENSEN
magtpolitiker. Borgmester H. A. V. Knudsen, som var en af de for
drevne slesvigske embedsmænd, der var blevet forsørget med et em
bede i kongeriget, var en energisk fagmand, men søgte næppe heller
at dominere magistraten. Der var således ved at blive plads til en
stærk mand efter Ehlers, om en sådan skulle dukke op. Borup blev
efterhånden en sådan stærk mand, men langt fra lige med det samme.
Egentlig kan man vist sige, at han først blev det, da der kom en kraf -
tig socialistisk-radikal opposition i borgerrepræsentationen - imod ham.
Hvad byens almindelige økonomiske situation angik, da var den
ved Borups overtagelse af fmansborgmesterposten ganske god, i al
fald på kort sigt. I efteråret 1883 (10 . september) kunne han i bor
gerrepræsentationen oplyse, at indkomstskatten ville give væsentlig
mere end budgetteret, og det samme gjaldt brændevinsskatten, der i
disse år var en af kommunens store indtægtskilder.7
Set på længere sigt var byens økonomi derimod omend ikke på
nogen måde truet så dog usikker. Hovedstadens stærke vækst medførte
nemlig en tilsvarende vækst i servicebehovet. Og medens de mere
forsigtige i kommunalbestyrelsen var indstillet på, at disse opgaver -
herunder også investeringer - så vidt muligt skulle løses over de år
lige budgetter, var de mere vidtskuende klar over, at det slog ikke til;
der måtte optages lån, og byens borgere skulle så år for år betale for
den ydede kommunale service ved forrentning og afdrag på disse lån.
I tiden omkring C. E. Fengers afgang som finansborgmester havde
kommunalbestyrelsen diskuteret optagelse af et lån på en halv snes
millioner kroner. Debatten havde været livlig, og det spændte forhold
mellem Fenger og en række af de øvrige fremtrædende kommunalpo
litikere havde ikke gjort det lettere at nå til enighed.
I efteråret 1882 havde et flertal i magistraten vedtaget at gå ind
for dette store lån, men borgmester H. N. Hansen og rådmand
A. P. C. Abrahams var gået imod, og i borgerrepræsentationen var
der så stor modstand mod tanken, at den indtil videre måtte stilles i
bero.s
Fengers afgang i 1883 gjorde det lettere at finde en løsning, fore
løbig en løsning af rent midlertidig karakter. Man besluttede at skaffe
2
l/z
mill. kr. dels ved kortfristede lån, der skulle optages ved belåning
af kommunale effekter (bl.a. sælgerpantebreve fra salget af fæst
ningsterrænet), dels ligefrem ved salg af sådanne værdipapirer.