129 / 239
L. C. BORUP
127
Disse dispositioner kunne dog kun give en stakket frist, thi i foråret
1883 havde man allerede på forhånd disponeret over ca.
/<x
mill.
heraf, bl.a. til byggearbejder på Almindelig Hospital og andre offent
lige bygninger.9
Alligevel gik der en hel del tid, inden Borup måtte i gang med at
optage større lån, for kommunens indtægter var pæne i disse år; fra
1882 til 1883 steg de med 1 1 - 1 2 pct. - en af de indtægtskilder, der
flød rigeligt, var stadig brændevinsafgiften - så trods stigende ud
gifter klarede man sig rigtig godt.
Da Borup gjorde rede for disse forhold på et møde i borgerrepræ
sentationen 16. juni 1884, oplyste han noget, som synes at have fyldt
ham med forbavselse: man var nu oppe på, at % - % af skatteyderne
selv angav deres indtægter. Desværre var mange af disse selvangivel
ser dog forkerte. Borup var imidlertid så venlig at mene, at dette ikke
skyldtes, at borgerne havde til hensigt at »gøre bevidst urigtig angi
velse«, men simpelthen fordi mange ikke havde forstand på at be
regne deres skatteindtægt.10
Et af kommunens store økonomiske problemer i begyndelsen af
i88o'erne var væksten indenfor det kommunale skolevæsen. Børne
tallet i København voksede stærkt og en stigende procentdel af bør
nene gik ind i de kommunale skoler. Kommuneskolerne faldt i to
grupper, friskolerne og betalingsskolerne. Det var friskolerne, der i
disse år fik den største tilgang. 1875-82 øgedes antallet af børn i de
kommunale betalingsskoler med 16 pct., men antallet af børn i de
kommunale friskoler med 95,4 pct.11
Man måtte udvide antallet af klasser i kommuneskolerne med 30-40
pr. år, og der måtte rundt regnet bygges en ny skole om året, nu og
da flere. Ofte måtte en skole udvides med en »filial« i en nærliggende
- tit dårlig egnet - bygning. Den stigende tilgang af børn til kom
munens friskoler skyldtes først og fremmest den hastige proletarisering
ikke blot af arbejderklassen, men også af de lavere lag af mellemklas
sen. Erindringer fra datiden viser, at det pædagogiske tilbud i disse
friskoler var ringe og behandlingen af børnene hård. Skoleloven tvang
det offentlige til at anvende en mængde skattekroner på skoler, og man
honorerede dette krav ved at opføre nogle skrabede kasser med ked
sommelige værelser, nødtørftige siddepladser, et minimum af under
visningsmidler og en lærerstab af svingende, ofte ringe kvalitet.12