135 / 239
L. C. BORUP
1 3 3
havde arbejdet med bygning af kloaker siden 1860’eme, og der var
anlagt et system, som ledte spildevandet ud i havnen og kanalerne.
Det skabte lugtgener, og man overvejede en bedre ordning. I 1886
fik stadsingeniøren overdraget den opgave at udarbejde en samlet
kloakplan, men der skulle dog komme til at gå lang tid, før man
kunne gå i gang med at realisere den. Først i Borups allersidste borg
mesterår kunne arbejdet gennemføres. Det blev færdigt i hans dødsår
( i 9 0 3
)-27
I løbet af 1891 blev det klart, at tiden for optagelse af et nyt stort
lån nærmede sig, og i oktober gav Borup borgerrepræsentationen en
foreløbig opgørelse over kommunens finansielle stilling, idet han op
lyste, at man snart måtte til at låne i større stil, men forholdene desan
gående var endnu så uafklarede, at det kunne blive nødvendigt med
kort varsel at låne et noget mindre beløb.
Et tilbageblik på den forløbne del af Borups borgmestertid viste,
at der i årene 1883-91 dels allerede var anvendt, dels måtte antages
at medgå til arbejder uden for det løbende budget det efter forhol
dene meget betydelige belob af ca.
22/2
mill. kr. Alligevel mente Bo
rup at turde hævde, at det havde været en i finansiel henseende gun
stig periode for kommunen, hvis ejendomme nu androg betragteligt
større værdier end før.
Men forskellige forhold gjorde det nødvendigt at fremskaffe mere
likvid kapital. En hovedårsag var de gældende regler for skatte
indbetalingen. Skatterne kom for langsomt ind. Desuden var det nød
vendigt at forstrække gasværkerne med forskud fra hovedkassen, dels
fordi de stadig udvidede deres aktivitet, dels fordi kulpriserne var sti
gende, og det så ud til at noget lignende måtte ske vedrørende elek
tricitetsforsyningen.28
Den forventede situation, hvor optagelse af et midlertidigt kort
fristet lån blev nødvendigt, indtraf sidst på vinteren 1892, og magi
straten fik borgerrepræsentationens bemyndigelse til at låne op til
1 million.29 Långiver blev overformynderiet. Lånerenten 4. pct. p.a.30
Med henblik på optagelse af et større langfristet lån kontaktede et
af borgerrepræsentationen nedsat udvalg pengeinstitutterne og frem-
skaffede tre tilbud. Det bedste blev afgivet af Privatbanken (i sam
arbejde med tyske banker). Udvalget beklagede, at det ikke var helt
så fordelagtigt som for de lån, der var optaget i 1886 og 1887. For