Previous Page  135 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 135 / 239 Next Page
Page Background

L. C. BORUP

1 3 3

havde arbejdet med bygning af kloaker siden 1860’eme, og der var

anlagt et system, som ledte spildevandet ud i havnen og kanalerne.

Det skabte lugtgener, og man overvejede en bedre ordning. I 1886

fik stadsingeniøren overdraget den opgave at udarbejde en samlet

kloakplan, men der skulle dog komme til at gå lang tid, før man

kunne gå i gang med at realisere den. Først i Borups allersidste borg­

mesterår kunne arbejdet gennemføres. Det blev færdigt i hans dødsår

( i 9 0 3

)-27

I løbet af 1891 blev det klart, at tiden for optagelse af et nyt stort

lån nærmede sig, og i oktober gav Borup borgerrepræsentationen en

foreløbig opgørelse over kommunens finansielle stilling, idet han op­

lyste, at man snart måtte til at låne i større stil, men forholdene desan­

gående var endnu så uafklarede, at det kunne blive nødvendigt med

kort varsel at låne et noget mindre beløb.

Et tilbageblik på den forløbne del af Borups borgmestertid viste,

at der i årene 1883-91 dels allerede var anvendt, dels måtte antages

at medgå til arbejder uden for det løbende budget det efter forhol­

dene meget betydelige belob af ca.

22/2

mill. kr. Alligevel mente Bo­

rup at turde hævde, at det havde været en i finansiel henseende gun­

stig periode for kommunen, hvis ejendomme nu androg betragteligt

større værdier end før.

Men forskellige forhold gjorde det nødvendigt at fremskaffe mere

likvid kapital. En hovedårsag var de gældende regler for skatte­

indbetalingen. Skatterne kom for langsomt ind. Desuden var det nød­

vendigt at forstrække gasværkerne med forskud fra hovedkassen, dels

fordi de stadig udvidede deres aktivitet, dels fordi kulpriserne var sti­

gende, og det så ud til at noget lignende måtte ske vedrørende elek­

tricitetsforsyningen.28

Den forventede situation, hvor optagelse af et midlertidigt kort­

fristet lån blev nødvendigt, indtraf sidst på vinteren 1892, og magi­

straten fik borgerrepræsentationens bemyndigelse til at låne op til

1 million.29 Långiver blev overformynderiet. Lånerenten 4. pct. p.a.30

Med henblik på optagelse af et større langfristet lån kontaktede et

af borgerrepræsentationen nedsat udvalg pengeinstitutterne og frem-

skaffede tre tilbud. Det bedste blev afgivet af Privatbanken (i sam­

arbejde med tyske banker). Udvalget beklagede, at det ikke var helt

så fordelagtigt som for de lån, der var optaget i 1886 og 1887. For