Previous Page  134 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 134 / 239 Next Page
Page Background

132

SIGURD JENSEN

ser, 140 til den offentlige prostitution, 60 til den såkaldte »hemme­

lige prostitution«.24

Man kan smile ad tidens sippenippede borgerdamer, der sad bag

deres fløjlsgardiner og klamrede sig til viktorianske ideer og fordomme.

Men man må ikke glemme, at de levede med den stadige trussel, at

deres mænd kunne smutte hen om hjørnet og erhverve sig en køns­

sygdom, som så via ægtesengen ville blive befordret til dem selv. Der

konstateredes i disse år i København 1000-2000 nye tilfælde af syfilis

pr. år.25 Da Ibsen i 1881 udsendte »Gengangere«, var reaktionen

fuldkommen hysterisk. Man ville ikke se eller læse dette stykke, man

ville ikke tale om det, man ville end ikke vide, at det eksisterede. Det

kan synes fejgt og tåbeligt af borgerskabet, at det stak hovedet i bu­

sken. Men hvad andet kunne det egentlig gøre. Ja , man kunne na­

turligvis sørge for, at de smittefarlige kvinder hurtigst muligt blev

spærret inde på et hospital. Så der var ingen problemer med at få

borgerskabet interesseret i den sag. 22. januar 1886 åbnedes Vestre

Hospital for de første patienter. Det kom senere til at hedde Rudolph

Berghs Hospital.

På et andet felt indenfor hospitalsområdet kunne Borup også køre

videre efter de tidligere udstukne linier. Det var moderniseringen af

sygeplejen, etableringen af sygeplejerskerne som en veluddannet mel­

lemteknikerstand. Grunden var lagt af Fenger, og Borup gjorde en

god indsats for at fortsætte udviklingen.

Den store opgave på hospitalsvæsenets område, der skulle tilfalde

Borup, var at iværksætte bygningen af et tuberkulosehospital, men det

varede lidt før han kom i gang med det; i det hele taget blev hospitals­

væsenet ikke altid tilgodeset i det omfang, som dets medarbejdere

kunne ønske. V i skal senere se, hvordan spændingen mellem hospi­

talslægerne og Borup lejlighedsvis kunne slå gnister.

Andre foranstaltninger kunne sættes ind for forbedret hygiejne. En

sundhedsvedtægt for København af 15. juni 1886 indførte kød- og

mælkekontrol og indførte visse bestemmelser, der skulle modvirke bru­

gen af sundhedsfarlige bygninger. Fra 1888 henvistes al slagtning i

København til de offentlige slagtehuse. 1890 opførtes kommunens de­

struktionsanstalt i Kongens Enghave.26

Andre opgaver til hygiejnens forbedring trængte sig på og nogle af

dem var store, meget store. En af de største var kloakproblemet. Man