139 / 239
L. C. BORUP
1 3 7
fået lagt på sig til sociale formål. Alligevel var situationen således, at
man måtte i gang med at optage et nyt stort lån.38 En del af pengene
skulle investeres i gas- og elektricitetsværkerne, men langtfra hele be
løbet, og i den anledning opstod en meningsudveksling mellem Borup
og socialdemokraten Jens Jensen. For nok var Borup sparsommelig
og forsigtig, men Jens Jensen, der som bekendt skulle blive hans efter
følger, var mindst lige så forsigtig - omend man vel må regne med,
at han i den givne situation, af politiske grunde, har sat sagen lidt på
spidsen. Han var kort sagt betænkelig ved at optage lån til andet end
investering i produktion.
Borup hævede så pegefingeren og talte belærende til den unge ar
bejder, som åbenbart ikke vidste bedre. Han begyndte med at fastslå,
at det naturligvis ville være tiltalende, om man indskrænkede sig til
at låne til produktionsformål. Men det var en utopisk tanke. Intet
steds i verden kunne man finde på at tage f.eks. midlerne til et stort
hospital ud af nogle få års indtægter. Men bevares, han (Borup) var
da helt enig i, at der ikke burde kastes for tunge byrder over på frem
tiden. Derfor havde kommunalbestyrelsen også almindeligvis haft den
opfattelse, at man så vidt mulig skulle opføre skoler ved hjælp af de
løbende indtægter, fordi befolkningstilvæksten gjorde det nødvendigt,
at der stadig byggedes nye skoler.39
Dette sidste var en velindpakket finte til oppositionen. Det stadigt
voksende antal arbejderbøm, der skulle undervises, var, som nævnt,
skatteydernes kroniske hovedpine. Men det var næppe det problem,
Jens Jensen havde i tankerne. Nej, det var de mange penge, der
skulle bruges til et nyt rådhus (noget Borup gik stærkt ind for), der
pinte ham. Det ville han i al fald helst have haft betalt gennem de lø
bende indtægter, eventuelt således at der blev lagt en halv procent
på indkomstskatten. Heri fik han støtte fra det andet oppositionsparti,
de liberale. Borup var imidlertid ikke til at rokke, og han sluttede af
med den spidse bemærkning til Jens Jensen, at han var udmærket
klar over, hvorfor socialdemokraterne foretrak en forhøjelse af ind
komstskatten frem for lån, for det ville medføre, at mellemindkom-
steme og de højere indtægter så ville komme til at bære hele byrden.40
På dette punkt af fremstillingen vil det vist være nødvendigt at pege
på et punkt, hvor Borup ikke fandt anledning til at spare: de kom
munale bespisninger. Han var en stor ynder af bordets glæder. En