Previous Page  144 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 144 / 239 Next Page
Page Background

142

SIGURD JENSEN

frem, nu begyndte at vinde indgang i kredse, der tidligere havde næret

andre anskuelser.

En anden socialdemokrat, P. Knudsen, forelagde derefter sin parti­

gruppes forslag om, at kommunen gik i gang med at opføre arbejder­

boliger. De nærmere detailler måtte fællesudvalget overveje. Med hen­

syn til beliggenheden henledte han opmærksomheden på dele af fæl­

leden, Charlottegade, arealer ved Tagensvej og ved Nørrebro station

samt steder på Vesterbro og Christianshavn. Det gjaldt så vidt mulig

at sprede boligerne over byens udkanter og ved hjælp af sporveje og

hensigtsmæssige trafiklinier skaffe let adgang til arbejdsstederne inde

i byen.

Direktør H. Bing forklarede, hvorfor han og andre ønskede det

socialdemokratiske forslag modereret. Han erkendte, at det var kom­

munens pligt at sørge for god og tilstrækkelig plads til sine beboere,

men han måtte pege på en række vanskeligheder, kommunen kunne

løbe ind i, hvis den begyndte at bygge arbejderboliger. Derfor burde

man begynde med en grundig undersøgelse af sagen.

Hans partifælle Oskar Johansen foreslog, at kommunen »forsøgs­

vis« skulle opføre arbejderboliger eller på anden måde fremme opfø­

relsen af sådanne boliger. Men han lagde iøvrigt ikke skjul på sine be­

tænkeligheder. Hvis man troede, at følgen af kommunens virksom­

hed på dette område skulle blive den, at enhver vil kunne få godt og

billigt husrum, frygtede han for, at man vil blive skuffet. De økono­

miske love lod sig jo ikke beherske på den måde. Huslejens størrelse

var afhængig af mange faktorer, som kommunalbestyrelsen ikke var

herre over etc. . . . Ja , kunne kommunen sætte alle andre opgaver til

side, undlade at betale fattigunderstøttelse, ophæve skolevæsenet og

anvende alle sine midler til denne sag, kunne det måske lykkes at tryk­

ke huslejen tilstrækkeligt ned. Men kommunens midler var jo begræn­

sede.

Venstres repræsentanter gjorde ved sådanne bemærkninger sagen

let for Borup. Han formulerede sin afvisning på den måde, at han

henviste til, at i betragtning af at kommunen havde brugt betydelige

pengemidler på at skabe adgangsveje til byen, burde der naturligvis

også ofres noget på at forbedre færdselsforholdene inde i den indre

by, men han mente nu, at man skulle tænke sig om og ikke sætte byens

økonomi på spil. Med hensyn til spørgsmålet om opførelse af arbejder