142 / 239
140
SIGURD JENSEN
gården Søgaard i Emdrup. Disse jorder skulle bruges til anlæg af et
hospital. I forbindelse med handelen om Søgaard foregik nogle nær
mest farceagtige begivenheder, idet tre forskellige kommunale per
sonligheder eller institutioner uafhængigt af hinanden og tilsyneladen
de uden at kende hinandens bestræbelser søgte kontakt med ejeren
gennem diverse mæglere, hvoraf i al fald den ene var meget pågående;
når gårdejeren og hans kone kom fra kirke om søndagen, stod mæg
leren f.eks. uden for kirkedøren, parat til at kaste sig over dem med
plagerier vedrørende salget. Til sidst henvendte ejeren sig direkte til
magistraten for at få bragt salget i orden på passende måde, og så gik
det hele glat. Men prisen var høj, 3.300 - kr. pr. td. land. Andre area
ler ved Lersøen blev købt til noget lavere priser (ca. 2.500.—3.000.-
kr. pr. td. land).44
Selv om købene af jord i Lersøområdet var mere omfattende end
det var nødvendigt for et hospitalsområde i første omgang, så var det
fordi man var indstillet på at skaffe tilpas råderum omkring hospi
talet, og man kan stort set sige, at 1893-97 købte København kun jord
uden for byområdet til konkrete formål.
4. Oppositionen sejrer.
I 1893 havde de liberale og socialdemokraterne
haft forholdsvis let spil. Ved at mobilisere bare nogle få tusinde væl
gere var det lykkedes at rende Højre over ende. Men fremover var
højremændene på vagt, og ved kommunevalgene i de nærmest følgen
de år lykkedes det dem at holde oppositionen stangen. Men fra 1897
kunne denne notere nye sejre. Ved dette års kommunalvalg fik social
demokraterne forretningsfører P. Knudsen, skrædder P. Holm og
snedker M. Olsen valgt ind i borgerrepræsentationen, og de liberale
fik valgt overretssagfører O. Johansen.
Ved valget i 1898 skiftede herefter flertallet i forsamlingen. Blandt
dette års valgte var socialdemokraterne cand. phil. L. J. Borgbjerg
og vekselerer A. F. Lamm og den liberale overretssagfører Anders
Hvass.
Borup, der naturligvis i forvejen var klar over, hvilken vej vinden
blæste, pressede et par sager igennem i sidste øjeblik før valget, idet
han regnede med, at de bagefter ikke ville kunne gennemføres. Det
var en sag om lønforhøjelse til kommunens embedsmænd og en sag
om bortforpagtning af sporvejene.45