![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0143.jpg)
L. C. BORUP
1 4 1
Da den nye borgerrepræsentation mødte efter valget, blev der om
gående kamp. Nationalbankdirektør R . N. Strøm, der året i forvejen
var blevet enstemmigt valgt til formandsposten, måtte denne gang
være med til en kampafstemning, og han fik kun 10 stemmer. Mod
kandidaten Herman Trier fik 20 og blev således valgt. Socialdemo
kraten P. Holm blev viceformand.46
Den første store principdebat i den nye borgerrepræsentation kom
allerede den 18. april. Anledningen var, at en gruppe medlemmer (ar
kitekt V . Ingemann, havnebygmester H. C. Møller, overretssagfører K .
Rostrup, professor C. Torp og lægen H. P. Ørum) havde fremsat
forslag om en forbedring af færdselsårerne i Brøndstræde-Vognmager-
gadekvarteret m.v. Samtidig hermed fremsatte en gruppe på 5 social
demokratiske medlemmer forslag om, at der skulle nedsættes et fæl
lesudvalg, bestående af 5 medlemmer af borgerrepræsentationen og 3
af magistraten til at udarbejde planer for opførelse af kommunale
boliger for arbejdere og andre, der var økonomisk ligestillet med dem.
Til dette sidste forslag havde tre andre medlemmer, fabrikanterne A.
Benzon, H. Bing og G. A. Hagemann, fremsat et ændringsforslag, der
mere lagde vægt på, at det omtalte fællesudvalg skulle undersøge be
boelsesforholdene for de ubemidlede klasser og derefter - eventuelt -
fremsætte forslag om opførelse af boliger for disse befolkningsgrupper.
Dr. Ørum, der var blandt stillerne af det oprindelige forslag, be
mærkede til indledning, at han i og for sig ikke kunne forstå, hvorfor
de to sager skulle kobles sammen, men formanden henviste til, at det
nu var et ønske i forsamlingen, og derved blev det så.
Ørum gjorde derefter rede for det forslag, han og hans gruppe
havde stillet. Han pegede indledningsvis på, at det var noget helt nyt
forslaget gik ud på, for så vidt som kommunens bistand til så store
foranstaltninger ingensinde tidligere var blevet påkaldt. Men situatio
nen var gunstig, for en række store sager var nu bragt til afslutning -
kloaksagen, sporvejssagen, sagen om de store adgangsveje til byen m.v.
- og byens økonomi var sådan, at man nok kunne gå i gang med
noget stort. Han gennemgik herefter, hvorledes en række karreer af
hygiejniske og trafikale årsager burde »raseres«.
Socialdemokraten P. Piolm fremførte lidt spydigt, at disse tanker
var gamle socialdemokratiske forslag, men det var naturligvis interes
sant for ham og hans meningsfæller, at den tanke, som de havde bragt