149 / 239
L. C. BORUP
14 7
at dette pennestrøg gav de fire herrer en yderligere fortjeneste på i alt
10.000 - kr.50
Gennemsnitsprisen for de 5 gårde i Brønshøj-Utterslev som således
blev købt af Københavns kommune blev altså omkring 4.900 —kr. pr.
td. land.
Disse store kommunale ejendomshandeler gik ikke upåagtet hen,
og man fandt, at de fem gårde havde været påfaldende dyre.
»Vort Land« bragte den 9. juli en artikel om sagen, der nævnte
Larsens store fortjeneste og kastede et dubiøst skær over Larsens kom
pagnon P. Holm. Det kom senere frem i retten, at Social-Demokratens
redaktion var blevet rasende og havde krævet, at Larsen skaffede en
erklæring fra bagermesterkonsortiet om, at det havde fået alle de
500.000 - kr. Larsen prøvede at fremskaffe en sådan erklæring fra
de fire herrer, men, som det var at vente, uden held. Telefonisk blev
han derefter kommanderet op på Social-Demokratens redaktion om
aftenen den 9. juli.
Her sad P. Holm og hans kone samt Borgbjerg, og stemningen var
spændt. Borgbjerg havde skrevet en erklæring, som han forlangte, at
Larsen skulle underskrive, og deri stod klart, at Larsen ikke skulle
tjene andet end sit salær.
Larsen vred sig. Jo , han skulle jo altså tjene lidt mere, og det ville
han ikke give afkald på. Borgbjerg blev rasende, men forsøgte at finde
en ny formulering, og til sidst gik Larsen med til en erklæring, hvoraf
der - efter hans mening - ikke fremgik andet end hvad han kunne
sige uden at »gå alt for meget udenfor sandheden«.51 Det må her
konstateres, at Larsens opfattelse af sandhedens grænser må have væ
ret noget elastisk, for erklæringen, der bragtes i Social-Demokraten
10. juli, sagde bl.a.: Slutseddelen, som oprettedes mellem Konsortiet
og mig og derpaa transporteredes til Kommunen, lyder paa 500.000
Kr. Konsortiet har altsaa af mig (nu Kommunen) Krav paa 500.000
Kr. Udover mit Salær og Konsortiets Opgjæld (d.v.s. Differencen
mellem den Pris, hvortil Konsortiet kjøbte i Mai Maaned, og den Pris,
hvortil det den 29de Juni solgte til mig) har mig bekjendt ingen andre
tjent noget som helst paa denne Forretning.
Ved at tvinge Larsen til at skrive under på denne erklæring havde
Borgbjerg i realiteten tvunget løkken ned over hovedet på ham. Nu
10*