151 / 239
L. C. BORUP
149
ejendomshandler, kommunen havde afsluttet siden i. januar 1897.
Under debatten tog Borgbjerg ordet og rettede et hårdt angreb på
Borup og kommunens embedsmænd for at have optrådt kluntet og
trægt i forbindelse med de kommunale ejendomshandler. (»En kom
munal ejendomshandel bør i al stilhed planlægges af magistraten, og
når planen er moden, bør der gribes hurtigt og energisk til«). løvrigt
ønskede han i al almindelighed undersøgt, om der var tale om kor
ruption i den kommunale forvaltning, f.eks. i forbindelse med leve
rancer til kommunen. Kort sagt, han ville have foretaget en grundig
udrensning, så at den aktuelle skandale måtte blive »den sidste lev
ning af det gamle kapitalistiske system«. Borup afviste Borgbjergs an
greb som ubegrundede og beklagede pressens overdrivelser i sagen.
Der var snart ikke en borgerrepræsentant, der ikke var kastet snavs
på, og det ville blive en kamp at føre, før følgerne i Københavns kom
munale liv blev overvundet, sagde han.52
Der vil ikke være grund til at referere fra de talrige avisartikler, der
unægtelig »kastede snavs«. Men det kan måske være rimeligt at nævne
et enkelt af angrebene, der fremkom nogle måneder efter begivenhe
derne og var med til at holde sagen frisk i folks erindring. Det var
»Blæksprutten« fra 1898, der tog sig af det, dels med tegninger, dels
med en vise. I tegningerne afbildedes. Borup som den i datiden meget
kendte komiske figur Ander Tikjøb (efter Adolph Rosenkilde: Anders
Tikjøb, udkommet 1861 og i talrige senere oplag, senest 1975) , og
ideen var ganske morsom, eftersom den ramte både det mutte og det
provinsielt kejtede hos Borup, men det kampglade hos ham fik den
unægtelig ikke med. Visen derimod - som man kan finde morsom
eller ikke efter behag - var direkte perfid. I den tegnedes et billede af
borgmesteren, der i fællesskab med forbryderen Larsen tog borger
skabet ved næsen, og det tør jo siges at være en grov forvanskning af
de faktiske forhold.
Det femmandsudvalg, der blev nedsat til at undersøge de kommu
nale ejendomshandler, havde fået Herman Trier som formand og
Oskar Johansen som ordfører. De øvrige medlemmer var Harald
Bing, Th. Lund og P. Knudsen. Udvalget var således helt domineret
af venstrefløjen.
Dets betænkning forelå den 13. marts 1899. Herman Trier havde
været pennefører, og den, der har læst hans historiske arbejder, nik-