Previous Page  151 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 151 / 239 Next Page
Page Background

L. C. BORUP

149

ejendomshandler, kommunen havde afsluttet siden i. januar 1897.

Under debatten tog Borgbjerg ordet og rettede et hårdt angreb på

Borup og kommunens embedsmænd for at have optrådt kluntet og

trægt i forbindelse med de kommunale ejendomshandler. (»En kom­

munal ejendomshandel bør i al stilhed planlægges af magistraten, og

når planen er moden, bør der gribes hurtigt og energisk til«). løvrigt

ønskede han i al almindelighed undersøgt, om der var tale om kor­

ruption i den kommunale forvaltning, f.eks. i forbindelse med leve­

rancer til kommunen. Kort sagt, han ville have foretaget en grundig

udrensning, så at den aktuelle skandale måtte blive »den sidste lev­

ning af det gamle kapitalistiske system«. Borup afviste Borgbjergs an­

greb som ubegrundede og beklagede pressens overdrivelser i sagen.

Der var snart ikke en borgerrepræsentant, der ikke var kastet snavs

på, og det ville blive en kamp at føre, før følgerne i Københavns kom­

munale liv blev overvundet, sagde han.52

Der vil ikke være grund til at referere fra de talrige avisartikler, der

unægtelig »kastede snavs«. Men det kan måske være rimeligt at nævne

et enkelt af angrebene, der fremkom nogle måneder efter begivenhe­

derne og var med til at holde sagen frisk i folks erindring. Det var

»Blæksprutten« fra 1898, der tog sig af det, dels med tegninger, dels

med en vise. I tegningerne afbildedes. Borup som den i datiden meget

kendte komiske figur Ander Tikjøb (efter Adolph Rosenkilde: Anders

Tikjøb, udkommet 1861 og i talrige senere oplag, senest 1975) , og

ideen var ganske morsom, eftersom den ramte både det mutte og det

provinsielt kejtede hos Borup, men det kampglade hos ham fik den

unægtelig ikke med. Visen derimod - som man kan finde morsom

eller ikke efter behag - var direkte perfid. I den tegnedes et billede af

borgmesteren, der i fællesskab med forbryderen Larsen tog borger­

skabet ved næsen, og det tør jo siges at være en grov forvanskning af

de faktiske forhold.

Det femmandsudvalg, der blev nedsat til at undersøge de kommu­

nale ejendomshandler, havde fået Herman Trier som formand og

Oskar Johansen som ordfører. De øvrige medlemmer var Harald

Bing, Th. Lund og P. Knudsen. Udvalget var således helt domineret

af venstrefløjen.

Dets betænkning forelå den 13. marts 1899. Herman Trier havde

været pennefører, og den, der har læst hans historiske arbejder, nik-