156 / 239
1 5 4
SIGURD JENSEN
Rosenborgg. 3. 18. Marts 1899
Hr. Borgmester L. Borup!
Jeg har modtaget Deres Brev af 16. ds. og takker Dem, fordi De
har meddelt mig, at De paa Mandag agter at rette et stærkt personligt
Angreb paa mig; jeg kan jo intet have at indvende herimod, hvis De
mener at have Grund dertil, skønt jeg ikke mener, De har det. Resten
af Brevet vil jeg helst betragte som uskrevet; jeg ville nødig have, at
den skulle bringe Forstyrrelse i det gode Forhold imellem os, og jeg
tror, at De selv, naar De kommer i Ro, vil erkende, at saaledes kan
en Borgmester ikke vel skrive til Borgerrepræsentationens Formand.
Deres meget forbundne
H. Trier.
Borup havde i brevet fået lejlighed til at afreagere lidt, og Triers brev
har vel også gjort sin virkning, i al fald blev hans indlæg under den
følgende debat nok skarpt, men ikke uligevægtigt.
At han var meget bitter, er klart, men hans bitterhed blev først
og fremmest rettet mod pressen. Hvad kommissionens betænkning an
gik, så fandt han, at den »var skrevet med megen kunst«, og denne
kunst var anvendt for at sværte ham. Alle vidste jo, hvem der havde
været kommissionens pennefører (så undgik han at nævne Triers
navn) og til ham ville han sige, at det var overordentlig let at være
bagklog, og når bagkloge folk kritiserer andre, var der intet, der in
teresserer dem mere end plan, forsynlighed osv.54
Forinden Borup talte, havde der været talt af udvalgets ordfører
Oskar Johansen, der til daglig var en af dem, der drillede Borup mest,
men som i dagens anledning var relativt afdæmpet, og som især havde
beskæftiget sig med principielle spørgsmål om, hvorvidt kommunen
i højere grad skulle lade borgerne få indsigt i dens planer, om man
ikke skulle se at komme væk fra de indflydelsesrige fællesudvalg, om
ikke magistraten som en helhed i højere grad skulle kontrollere den
enkelte borgmester osv. Det sidste punkt var naturligvis ikke tænkt
som en venlighed mod den stærke finansborgmester.
Efter Borup talte nationalbankdirektør Strøm, der følte trang til at
understrege, at udvalgets redegørelse rensede den siddende kommu
nalbestyrelse helt og holdent, og selv om der endnu veksledes en række