159 / 239
L. G. BORUP
1 5 7
dispositioner, som ville have været udelukket, hvis grundene havde
været på private hænder.
Et interessant fænomen i kommunens ejendomspolitik var indfø
relsen af begrebet tilbagekøbsret. Systemet praktiseredes første gang
1896, men blev dog først anvendt i videre omfang efter 1906.57
I det store værk om indlemmelserne 1900-1902, som i 1942 blev
udsendt af stadsingeniørens direktorat, finder man den forsigtige
bedømmelse af kommunens grundkøb uden for bygrænsen 1894-98,
at man »må antage«, at købene foretoges dels ud fra ønsket om at
være herre over udviklingen på disse store arealer, dels for at kunne
»bestemme og beherske« grundpriserne.58 A f det foregående vil man
forstå, at der også —udover solide overvejelser - forekom tilfældig
heder, for ikke ligefrem at tale om impulskøb.
Da indlemmelsernes historie er grundigt skildret i det forannævnte
værk, skal her kun lige nævnes, at pr. 1. januar 1901 indlemmedes
Brønshøj og Valby (en del af Hvidovre sogn) og pr. 1. januar 1902
Sundbyerne.
Borups grundkøb i Brønshøj sogn var et væsentligt udgangspunkt
for disse indlemmelser, og Borup blev i det hele den centrale skikkelse
i indlemmelsesforhandlingerne. Derfor blev det også ham, der måtte
møde den kritik, der kom i forbindelse med de besværligheder, indlem
melserne medførte.
Dem var der nemlig en del af, for indlemmelserne stillede store
krav om bygge- og anlægsarbejder (skoler, hospital, veje, kloaker
o .a .); der var formaliteter, der skulle bringes i orden (f.eks. gennem
førelsen af ensartede byggeregler), og indlemmelserne medførte per
sonaleudvidelser.
Lemfældig behandling fra oppositionens side skulle Borup ikke vente
i den forbindelse. Da man i 1900 forhandlede lønreform, sagde Oskar
Johansen, der, som nævnt, i reglen var en af Borups mest nærgående
angribere, at han ganske vist ikke ville bebrejde Borup de store ejen
domskøb, men borgmesteren burde have forudset de finansielle virk
ninger. Han (Oskar Johansen) syntes, at det eneste princip for for
udseenhed hos finansborgmesteren - om man kunne kalde det sådan
- var, at denne når det havde været et godt år, sagde: Lad os være
taknemmelige for, at det har været et godt år, og når det havde været
et dårligt år, sagde: Lad os håbe, at det engang bliver bedre. »Hvis