13 6
SIGURD JENSEN
sen, og problemet blev indtil videre begravet i et udvalg. Det er
imidlertid bemærkelsesværdigt, at den der med næb og klør modsatte
sig husholdningsundervisningen var Borup. At skoleborgmesteren,
d.v.s. borgmesteren for magistratens i. afdeling H. N. Hansen, gik
ind for denne undervisning, tog han intet hensyn til. Den spinkle
basis for hans intervention var naturligvis, at sagen kostede penge,
et yderst beskedent beløb, men altså nok til at give et påskud for den
stærke finansborgmester til at blande sig. Hans virkelige motiv var
nok frygt for, at oppositionen skulle score points.34
Eller et andet eksempel. Han var - som venteligt - fanatisk mod
stander af den begyndende kvindeemancipation. Da Danmarks første
kvindelige læge, Nielsine Nielsen, alligevel i 1885 blev ansat på Set.
Hans Hospital, frabad han sig hendes nærværelse ved den middag,
der holdtes ved hans hospitalsinspektion.3i' Hvor latterligt hans stædige
konservatisme kunne virke, forstod han formentlig ikke selv, ellers vil
le han næppe have reageret, som han gjorde da den regnskabskyndige
socialdemokrat A. F. Lamm i 1898 var blevet borgerrepræsentant og
efter tilskyndelse fra anden side i magistraten havde set kritisk på
kommunens regnskabsform. Da Lamm overfor Borup påpegede, at
regnskabet både var uforståeligt og forretningsmæssigt ukorrekt, sva
rede borgmesteren, at regnskabsformen var lavet for mange år siden
af en fremragende og kyndig embedsmand, at der aldrig havde vist
sig vanskeligheder derved, og at han selv i alt fald forstod den, hvilket
- som han kategorisk erklærede - var det vigtigste.36
Et område, hvor han udviste stor sparsommelighed, var hospita
lerne. Han var betænkelig ved de stigende udgifter, og han mente, at
hospitalslægerne var mere grådige end strengt nødvendigt. Hvor
skarpt han og lægerne stod overfor hinanden, ses f.eks. af en be
mærkning i borgerrepræsentationen ved behandlingen af budgettet
for 1896. Her sagde lægen dr. Ørum skarpt, at borgmesteren ube
rettiget havde rettet »et af de sædvanlige« angreb på lægerne og læge
videnskaben.37
I årene fra midten af i88o’erne til midten af iSgo ’eme havde
kommunens økonomiske situation været noget anspændt, men i 1895
begyndte det at lysne, dels fordi kommunen nød godt af de opad
gående konjunkturer, dels fordi staten nu gik med til at refundere
kommunerne en del af de lovpligtige udgifter, de i de senere år havde