136 / 239
134
SIGURD JENSEN
en nutidsbetragtning ser det dog ikke så ilde ud. Der kunne lånes 5/2
mill. kr. nominel værdi til kurs 983/4; rentesats 4 pct. p.a. og amor
tiseringstid 60 år. Udvalget anbefalede, at man accepterede disse be
tingelser. Forholdene på lånemarkedet ville næppe bedres foreløbig.'31
Da Borup i oktober 1891 gav borgerrepræsentationen den før
nævnte oversigt over Københavns finansielle situation, havde han og
så kastet et blik ud i fremtiden og skitseret nogle af de arbejder, der
i særlig grad ville kræve anlægskapital i de nærmest følgende år. De
to største var sammenslutningen af byens kloaksystemer, der ville kræ
ve ca. 4 millioner og opførelsen af det nye rådhus, der ville kræve ca.
3 mill.32
3. Opposition.
For de borgerrepræsentationer, der sad indtil udgangen
af marts 1893 gjaldt visse fællestræk: de var valgt af en meget lille
kreds af byens borgere, medlemmerne betragtede sig alle som person
lig valgt - det var ligefrem en uartighed, som påtaltes fra forman
dens plads, om nogen karakteriserede sig selv eller andre medlemmer
som tilhørende et parti - og de var alle højremænd.
Det betød naturligvis ikke, at de altid var enige om alt. Langtfra.
Den eller de kliker, som i realiteten bestemte, hvem der skulle vælges
ind, søgte at lægge en linie, så de forskellige - borgerlige - kræfter,
der virkede i det københavnske bysamfund blev tilgodeset på nogen
lunde passende måde. V i har foran set, hvordan storbankeme alle
havde foden indenfor, og handel, industri og håndværk havde hver
deres. Embedsstanden og pressen var naturligvis ikke til at undgå, og
en enkelt kulturpersonlighed eller to kastede glans over den celebre
forsamling.
Antallet af stemmeberettigede i København var lille og kun få af
de stemmeberettigede gjorde sig den ulejlighed at stemme. 1882 var
der i alt 16.226 stemmeberettigede, 1336 stemte, d.v.s. 8,2 pct.
1884 var stemmeprocenten 8,8. Så kom provisorierne; den politiske
interesse aktiveredes. 1886 var stemmeprocenten helt oppe på 47,2.
I de følgende år svingede den noget. Det var ikke altid muligt at
holde dampen oppe, 1892 f.eks. var stemmeprocenten nede på 33,6.
Så skete i foråret 1893 det man senere har betegnet som et kup.
13 .18 7 af de 23.353 stemmeberettigede mødte op for at stemme, d.v.s.
55,8 pct., og det afgjorde valgslaget.33 Højre fik kun en enkelt kandi