141 / 239
L. C. BORUP
13 9
Vi håber, at situationen i 1893 blev reddet. Til gengæld erfarer
vi med bekymring, at året efter var den gruelig gal. Gåseleverpostejen
var ikke tilfredsstillende. Men i 1895 synes alt ai være afviklet på
bedste måde. Menukortet ses af illustrationen.41 Middagene vakte
nogen kritik; og i Borups sidste år blev formen derfor ændret en smu
le, og man strøg champagnen !42
A f kommunens samlede driftsudgifter ved midten af 1890’erne -
en sum på ca. 10J/2 rnill. kr. - beslaglagde renter og afdrag på sta
dens lån ca. 1
y<x
mill. Skolevæsenet kostede 1
3 4
mill., hospitalerne 1
mill., og forsørgelsesvæsenet tyngede hårdest med godt 2 mill.
A f anlægsarbejder, der forestod i den nærmeste tid, var som nævnt
kloakeringerne og rådhusbyggeriet de mest kapitalkrævende. Men
herudover begyndte så småt et helt nyt område at stille stadig stigen
de krav til kommunens anvendelse af kapital: det blev nødvendigt at
købe grunde uden for byen. København var nemlig ved at være fuldt
udbygget. A f det samlede byområde på ca. 2500 ha var kun ca. 600
ha ledige.43
Man var for længst gået i gang med at flytte den mest pladskræven
de kommunale servicefunktion, kirkegårdene, uden for bygrænsen.
Nu måtte man til at se sig om efter nye grunde i omegnen, bl.a. til en
ny kirkegård og et nyt stort kommunalt hospital.
Grundspekulanter var naturligvis for længst blevet klar over, hvilke
muligheder de jorder, der stødte op til Københavns område, rum
mede, om man ellers havde den fornødne kapital og en smule tål
modighed, så grundpriserne dér begyndte at gå i vejret.
I 1894 erhvervede kommunen to parceller på Bispebjerg på hen
holdsvis 33 og 29 tdr. land til en ny kirkegård. Prisen var 2.200.- kr.
pr. td. land, hvad der efter tidens forhold var ret meget. Handelen af
fødte en mindre skandale, idet den kommunale funktionær, der havde
formidlet den, ikke alene lod sig honorere af både køber og sælgere,
men tillige havde søgt at afpresse disse sidste, to gårdejere, et særlig
højt salær under foregivende af, at han skulle »dele« salæret med
andre (hvilket gårdejerne fortolkede derhen, at der skulle gives be
stikkelse). Bortset fra at det hele endte med en injuriesag, kom der ikke
mere ud af dette. Men det kom til at virke som en ouverture til de se
nere langt alvorligere begivenheder (i 1898).
I 1894 købte kommunen desuden en del jord ved Lersoen, bl.a.