133 / 239
L. C. BORUP
1 3 1
som var endt med, at der var blevet sat en stopper for Privatbankens -
og det ville sige Tietgens - bestræbelser for at sætte sig på Københavns
kommunes pengeforhold.
Tietgen drog tilsyneladende konsekvensen af det skete. Da kom
munen i 1891-92 havde brug for at stifte et nyt stort lån, indhentede
Borup uanfægtet tilbud hos alle de tre store banker, og Tietgen var
artig og sørgede for, at Privatbankens blev det mest fordelagtige.
Herom nærmere i det følgende.
Borup drog formentlig også sine konsekvenser. Til sin dødsdag
sagde han nejtak til vellønnede bestyrelsesposter. Han ville stå frit.
Inden for sit andet store arbejdsområde, hospitalsvæsenet, stod
Borup også overfor omfattende problemer, og han mødte stort set op
uden faglige forudsætninger. Det spillede nu en mindre rolle. Forgæn
geren, C. E. Fenger, havde som forhenværende overlæge været rigt
udstyret med forudsætninger, men var han ikke omgående kommet
i alvorlig konflikt med Kommunehospitalets overlæger?
De opgaver, der lå for, var først og fremmest socialt bestemte. Man
havde opdaget, hvad hygiejnen betød for folkesundheden, og sam
tidig havde man fået øjnene op for, hvor uhygiejnisk København var,
og i hvor høj grad de uhygiejniske tilstande hang sammen med det
københavnske proletariats hastige vækst. I brokvarteremes spekula
tionsbyggeri som i den indre bys menneskemyldrende rønner huserede
tuberkulosen, fnat spredtes, og kønssygdommene hentedes henne om
hjørnet. Medicinsk var der ikke alverden at stille op mod de store
folkesygdomme. Men om man dog bare kunne isolere de allerede
smittede, var meget vundet. Det var først og fremmest denne tanke
om at beskytte de raske mod de syges smitte, der lå bag opførelsen
af det store epidemisygehus Blegdamshospitalet, som nu var ved at
være færdigt.
Inden for rammerne af Kommunehospitalet fra 1863 var et kæmpe
afsnit blevet afsat til hud- og kønssygdomme. Men på dette område
var behovet ikke dækket. Man var allerede i gang med at forberede
opførelsen af et specielt hospital til behandling af kønssygdomme.
Det skulle ligge på et areal, som kommunen havde erhvervet fra
havnevæsenet mellem Ny Vestergade og Ny Kongensgades forlæn
gelse, og det skulle hedde Vestre Hospital. Hospitalet var udelukkende
bestemt for prostituerede kvinder. Man regnede med 200 sengeplad