224 / 239
E T D A G L I G S T U E M Ø B L E M E N T
A F T H . B I N D E S B Ø L L
AF JOHN ERICHSEN
For få år siden skænkede assurandør Ole Bramsen Bymuseet et daglig
stuemøblement udført omkring århundredskiftet til hans bedstefader,
kunsthandler Valdemar Kleis ( 18 4 5 -19 18 ) efter tegning af arki
tekten Thorvald Bindesbøll (1846 -1908 ). Møblementet, der er af stor
kunstindustriel interesse og tillige udgør et morsomt stykke Vesterbro
historie, består af sofa, bord, fire arm- og fire salonstole, bogskab,
to pillespejle med konsoller samt en bordlampe og et gulvtæppe.1
Hertil kommer nogle tegninger, som øjensynlig har været anvendt un
der fremstillingen af møblerne. Allerede i 1964 havde fru Elna Ru
dolf Rasmussen, der var datter af Valdemar Kleis og således tante
til assurandør Bramsen, overladt museet en kakkelovnsskærm og to
blomsterstativer eller piedestaler, hørende til samme sæt.2
Møblerne er udført i fuld mahogni med indfældede, skårne og for
gyldte ornamenter. Siddemøblerne var betrukket med mørkeblåt uld
damask.3 De må formodes at være bestilt i første halvdel af 1898 af
kunsthandler Kleis, der havde bopæl og drev sin forretning på Ve
sterbrogade 58.4 Han var udlært glarmester hos faderen, som indtil
1868 havde sin butik lidt længere ude ad samme gade. I 1878 etab
lerede han sig selv i den anseelige senklassicistiske ejendom nr. 58
(fig. 1) , der sammen med tvillingehuset nr. 60 repræsenterer det æld
ste etagebyggeri på Vesterbro/' Kleis ombyggede huset i flere tempi
(fig. 2) og tilføjede forskellige bygninger bagtil på den dybe grund.
1886 rejstes således en rummelig udstillingsbygning, der få år senere
skulle blive berømt, idet Den Frie holdt sine første to sæsoner her.0
Hidtil havde den årligt tilbagevendende, censurerede Charlottenborg-
udstilling haft monopol på at orientere om den nye kunst. Kleis fik i
løbet af ganske kort tid mere end 20.000 besøgende på sin opsigtsvæk
kende kunstudstilling, hvor Zahrtmann, Rohde, Slott-Møller samt ikke
mindst Willumsen og andre Charlottenborg-udbrydere viste deres se
neste ting frem for et undrende publikum og en forarget presse. Det