HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

ET DAGLIGSTUEMØBLEMENT AF TH . BINDESBØLL

2 2 5

bygherrens monogram over indgangsdøren.8 Efter en sørgelig brand

natten mellem den 17. og 18. oktober 1973 er den nu det eneste vid

nesbyrd om hele komplekset. I 1902 byggede Bindesbøll en villa på

Rungsted Strandvej 185 for Kleis; den er dog for længst ombygget

til ukendelighed. Med denne position kan det ikke undre, at kunst

handleren valgte sin jævnaldrende ven, Thorvald Bindesbøll, til at

formgive noget så vigtigt som et nyt dagligstuemøblement.

Et anonymt, udateret fotografi (fig. 3 ), antagelig fra i94o’erne, vi

ser dette møblement, således som det var opstillet hos Kleis. Den sene

dato til trods er billedet dog repræsentativt for tiden helt tilbage før

Den første Verdenskrig, idet enken ved sin mands død i 19 18 næsten

ikke ændrede hjemmet.9 Lejligheden var placeret i husets fornemste

etage, førstesalen, hvor dagligstuen med tre vinduer mod Vesterbro

gade lå i midten, flankeret af tofags-kabinetter.10 Rummet målte ca.

1 0X4 , 7 5 m °g virker - i alle tilfælde på fotografiet - ganske fyldigt

møbleret. Det skyldes vel ikke mindst de mørke portierer,11 de stof

rige gardiner og den tætte billedophængning. Fotografiet viser jo kun

lidt over halvdelen af stuen, og man må forestille sig endnu en blom

sterpiedestal samt et spejl med konsol på vinduesvæggen. På den for

os usynlige fjerde væg har bogskabet naturligvis stået, og så har der

været endnu en armstol ved bordet samt nogle salonstole langs væg

gene. På parketgulvet ses til højre det store smyrnatæppe efter Bin-

desbølls udkast, som nu findes i Bymuseet (se fig. 6). Til venstre lig

ger et lille broderet tæppe, udført efter en akvarel af Bindesbøll, nu

i Kunstindustrimuseet.12 Helhedsindtrykket af stuen er hyggeligt og

bedsteborgerligt. Hertil bidrager ikke mindst piedestalen med vifte

palmen, sammenplantningen på sofabordet samt de mange fotografier

i ramme og forskelligt nips. Malerierne er —som man kunne vente -

ophængt i solide guldrammer. Der er unægtelig en vis kontrast mellem

det avancerede møblement og malerierne, som repræsenterer den

anerkendte, mere almindelige smag —blomsterbilleder, pigeportræt

ter og Frederiksberg Slot (af Svend Hammershøi?). Avant-garden

fra udstillingsrummene synes ikke at være nået op på første sal.

Det har utvivlsomt været en begivenhed, da stuen fyldtes med dette

møblement. Familien havde skaffet sig af med de gamle dagligstue

møbler og i stedet fået sofa, bord og stole så moderne, som det kunne

ses noget sted i København. Overdådigt har de nye møbler taget sig