233 / 239
ET DAGLIGSTUEMØBLEMENT AF TH. BINDESBØLL
2 3 1
vides ikke, hvem der har leveret disse oplysninger, og det er derfor
svært at bedømme deres kildeværdi. Det må dog forekomme ejen
dommeligt, om Rasmussen allerede fra omkring 1898 (dateringen
på de første møbeltegninger) eller kort derefter skulle have fremstillet
mahognimøbler for Bindesbøll, da deres samarbejde først etableredes
ca. 1904, og firmaet iøvrigt næsten udelukkende gav sig af med ege
træ. Mere sandsynligt er det, at kun de senere dele af møblementet
skyldes dette snedkeri, og at de tidligere, dvs. i det mindste sofaen,
bordet og armstolene samt nogle af salonstolene er udført hos Mørck.
At salonstolen er blevet lavet begge steder, fremgår af, at Rudolf
Rasmussen anvendte den (i egetræ) i de repræsentative kontorer ind
til for ca. en snes år s id e n ,o g den er da også afbildet i firmaets ju
bilæumsskrift fra 19 19 .2(5 Mørck producerede iøvrigt en variant af
denne stol, som kun afviger ganske lidt fra Kleis’ model.2'
Næppe var møblerne kommet i hus, førend der var bud efter dem
alle vegne fra, og Kleis nænnede ikke at sige nej. I 1909 sendtes næ
sten hele møblementet hen til Kunstindustrimuseet på Vestre Boule
vard for at vises på den omtalte Bindesbøll-mindeudstilling.28 Det
følgende år var seks af salonstolene ene om at repræsentere dansk mø
belkunst under Verdensudstillingen i Bruxelles.29 Til den skandinavi
ske udstilling i Berlin måtte Kleis også undvære dele af sit møble
ment,30 og bogskabet skal endog være nået så vidt omkring som til
Chicago. 31 Samtidens vurdering af møblerne var særdeles høj. Illu
streret Tidende gengiver i sin anmeldelse af Kunstindustrimuseets
enorme udstilling 1909 tre billeder, hvoraf de to viser henholdsvis
bogskabet og en salonstol fra Kleis’ møblement. I teksten hedder det
bl.a. »Den Maade hvorpaa Guldet er anvendt - en saare vanskelig
Kunst - er gjort med overlegen Dygtighed. En ganske simpel Form,
som den lille Reol med Skabet i Midten, er blevet noget ganske for sig
selv ved den Sikkerhed og Selvfølgelighed, hvormed Billedskærearbej-
det er forgyldt«.32 Ekstrabladet beretter, at »Et af de mest straalende
og tillige et af de skønneste er Dagligstuemøblementet, som ejes af
Kunsthandler Vald. Kleis«.33
Det er ganske morsomt at forestille sig, at dette møblement (fig. 6),
der i den grad er knyttet til Vesterbro, skabt som det er af en arkitekt
med bolig på Vesterbrogade og udført af et snedkeri i samme gade til
en kunsthandler, der boede et lille stykke længere ude, at dette møble-