232 / 239
230
JOHN ERICHSEN
stadig gigantiske skabe i ny-renaissance eller hele egetræsspisestuer i
ny-barok. Bindesbøll har også tegnet enkelte overdimensionerede stil
imitationer af denne art, men langt den overvejende del af hans rige
møbelproduktion er helt og holdent præget af hans egen, højst per
sonlige formgivning og dekoration. At han oprindelig var klassisk
skolet og tillige beherskede den pompejanske stil, viser dele af et andet
dagligstuemøblement, ligeledes i Bymuseets eje.21 Det er tegnet til
snedkermester Rudolf Rasmussen og selvfølgelig udført i dennes værk
sted. Disse møbler - navnlig bordet og stolene - er nært beslægtet med
sådanne »kunstnermøbler«, som også hans fader, den ældre Bindes
bøll, havde skabt et halvt århundrede tidligere.
Bindesbøll lagde stor vægt på den håndværksmæssige kvalitet og
søgte kun de aller bedste firmaer. Fra midten af 1890’erne samar
bejdede han med J. P. Mørcks snedkeri, der på dette tidspunkt havde
til huse på Wsterbrogade 15, ikke langt fra Bindesbølls bopæl, nr. 3 1.
Dette firmas stempel befandt sig som nævnt på tegningen til arm
stolen, og alt skulle således tyde på, at hele møblementet var blevet
til her. Så enkelt er det imidlertid ikke. Møblerne erhvervedes i flere
tempi, og der var således intet til hinder for, at man kunne skifte
snedkeri undervejs og ejheller, at flere firmaer kunne arbejde efter
de samme tegninger. Fra omkring 1904 indgik Bindesbøll samarbejde
med et andet af tidens førende møbeletablissementer, det endnu eksi
sterende Rudolf Rasmussen på Nørrebrogade 45.22 Dette havde hidtil
specialiseret sig i de traditionelle egetræsmøbler, men med juniors
overtagelse af ledelsen søgte man i højere grad at tilgodese den nye
smag, og her var det naturligt at kontakte Bindesbøll. I 1906 giftede
Rudolf Rasmussen sig med en datter af Kleis, så det skulle ikke undre,
om dele af hans møblement var blevet fremstillet ude på Nørrebro.
Dette kunne i så fald gælde de sidst tilkomne møbler, spejlene med
konsoller og bogskabet samt eventuelle supplerende stole. Rudolf Ras
mussens arkiv går desværre ikke så langt tilbage, og tegninger er først
bevaret regelmæssigt fra ca. 1 9 1 1 .23 I Kunstindustrimuseet opbevares
imidlertid nogle kvitteringer i forbindelse med en i 1909 afholdt Bin-
desbøll-mindeudstilling. På en sådan kvittering, udstedt til Valdemar
Kleis, figurerer såvel dennes sofa (»Mahogni med Forgyldning«),
bord, stole samt bogskabet og spejlene som værende udført hos Ru
dolf Rasmussen, mens kun armstolene henføres til J. P. Mørck.24 Det