![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0228.jpg)
ET DAGLIGSTUEMØBLEMENT AF TH . BINDESBØLL
227
det afbildede —forsynet med kunstnerens signatur samt en dato, idet
dateringerne strækker sig fra 1898 til 1905. Den ældste tidsangivelse
findes på tegningerne til salonstolen og bordet (19 . og 25. juli 1898),
så følger tegningen til armstolen, der bærer et stempel med årstallet
1900. Bladet med bogskabet er dateret 20. juli 1902, mens udkastet
til spejl og konsol er så sent som fra 29. august 1905. Bindesbøll var
selv meget omhyggelig med at signere og datere sine tegninger ikke
blot med år, men tillige med præcis dato, ja han førte endog bog over
sine udkast til keramik.16 Seks af tegningerne til Kleis’ møblement
savner signatur; en sådan mangel er dog ikke alene tilstrækkelig til at
fastslå, at de
ikke
skyldes Bindesbøll, men da disse blade tillige stilistisk
adskiller sig fra de signerede samt talløse andre, sikre Bindesbøllud-
kast, så må de karakteriseres som arbejdstegninger, der antagelig er
blevet til på snedkerværkstedet. Dette gælder tydeligt den omtalte teg
ning til armstolen, som var forsynet med et ovalt, lilla stempelaftryk
med følgende tekst: »J. P. Mørck. Kjøbenhavn. V.«. Heri er med
blyant skrevet »1900/169«. Det sidste er snedkeriets sagsnummer,
mens Mørck er navnet på en af tidens førende møbelfabrikanter.1 “
Forklaringen på de mange datoer er dels, at møblementet, der som
sagt er i fuld mahogni og med ægte forgyldning, var så kostbart, at
leverancen strakte sig over en årrække,18 dels at man fra alle sider
lagde sjælen i dette møblement, som skulle være »et helt Kunstværk
af Bindesbøll«.19
Først er møblementets »grundelementer« antagelig blevet leveret:
søfa, bord og armstole samt måske nogle salonstole, siden har man så
suppleret med bogskab, spejle og konsoller samt ekstra stole m.m. Teg
ningerne bærer præg af at have været anvendt, idet mål og notater
er føjet til med blyant. A f de signerede og dermed sikre Bindesbøll-
udkast er nogle farvelagt med brunt, angivende mahognitræet, og gult,
markerende de forgyldte partier. En del af tegningerne fremtræder
færdige og gennemarbejdede, mens flere detailler — i visse tilfælde
på samme blad som hovedtegningen, men udført i større målestok -
er af mere skitsemæssig karakter (se fig. 4 ). Bindesbølls egenartede
ornamentik, der tydeligt kommer til udtryk i de mange guldforsirin
ger, lod sig jo ikke tegne omhyggeligt med spids blyant og lineal; de
er derimod hastigt nedfældet i en kraftig streg, der får resultatet til at
svulme af spænding. Det er ikke altid lykkedes at overføre denne