231 / 239
ET DAGLIGSTUEMØBLEMENT AF TH . BINDESBØLL
2 2 9
umiddelbare skønhed til møblerne, og de forgyldte billedskærerar
bejder kan virke, som om de kun var klistret fast til de blanke sarge,
rygge og kopstykker. Bogskabets midtparti, der er udformet som en
dør, var af Bindesbøll tænkt udført i glas som på et traditionelt bog
skab. I stedet blev det til en fyldingsdør af mahogni. Det havde ellers
været smukkere og mere levende med glas, så man kunne se ind til de
fine bogrygge, der måske kunne være dekoreret med de kendte Bin-
desbøllske ornamenter. Bortset fra dette synes alle møbler at være
udført i overensstemmelse med tegningerne. Som helhed gør møble
mentet et overdådigt indtryk. Det er et pragtmøblement, rigt og ge
digent, og det udstråler håndværksmæssig kvalitet. Materialevirkning
og farveholdning er vellykket med den mørke mahogni (på nogle
møbler dog noget falmet), det mørkeblå betræk og det funklende
guld. De enkelte møbler er nok temmelig tunge og massive og kan
forekomme overdimensionerede som så mange af datidens møbler.
Det bedste resultat har Bindesbøll absolut nået med den almindelige
stol eller salonstolen, som er velproportioneret og knapt så tung, som
de øvrige møbler (fig. 5).
Bindesbøll var først relativt sent - som omtrent 50-årig - for alvor
slået ind på møbelkunsten.20 A f uddannelse var han arkitekt, men han
byggede kun lidt, nogle villaer i nærheden af København samt de
meget betydelige fiskepakhuse på Skagen. Det var hans virke som
dekorativ kunstner, der blev det altdominerende. Denne bane indled
tes i 1860’erne med broderiudkast for søsteren Johanne Bindesbøll,
der siden etablerede en forretning »Boden« sammen med Kristiane
Konstantin Hansen. Siden kastede han sig over keramikken, hvor han
til fulde udviklede sin personlige stil og dermed skabte en total for
nyelse, som kom til at omfatte så godt som alle kunsthåndværkets
områder. For boghåndværk og grafisk design skulle hans indsats blive
aldeles banebrydende. Endelig i iSgo ’erne begyndte han tillige at
skabe møbler og sølvtøj for også på dette sidste felt at nå fremragende
resultater. Møbelproduktionen er nok den del af hans alsidige talent,
som i ringeste grad optog samtiden, og den er da heller ikke særlig
velbelyst i litteraturen.
Inden for kunsthåndværket var perioden omkring århundredskiftet
en opbruddets og eksperimenternes tid, hvor kunstnerne søgte bort
fra den endnu herskende klunkestil - snedkerværkstederne udspyede