Previous Page  71 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 71 / 239 Next Page
Page Background

KRONPRINSESSEGADE

69

påbegyndt. “s Følgende blev bygherrer i Kronprinsessegade og de til­

stødende strækninger af nabogaderne: Murermestrene J. M. Quist,

4 gårde og 2 huse; P. de Lange, kasernens hovedbygning; J. D. Back­

haussen, 1 gård; Birthe Bioms Enke og Sønner, senere Thomas Blom,

3 gårde og 6 huse; M. H. Petermann, 1 hus; Jens Dahl, 1 gård og 3

huse; tømrermestrene A. Hallander, senere murermester Anthon Chri­

stoffer Wilcken, 2 gårde og 1 hus; P. C. Sabroe, 1 hus; skibsbyg­

mester L. Larsen, 3 gårde og 1 hus; værtshusholder Carl May, 1 hus;

fabrikanterne J. og J. Henriques, 1 gård; stadskonduktør J. H. Ra-

wert, 2 gårde; kommandørkaptajn J. C. Krieger, 1 gård; A. Hallan­

der og J. H. Rawert, udvidelse af kasernen.'9

Det er karakteristisk for disse bygherrer, at hovedparten var byg­

ningshåndværkere. Mange havde været særdeles virksomme især efter

branden i 1795 og skabte sig derved formuer, som blev placeret i

byggeri overfor pavillonerne. Det gennemførte de uden dramatik, og

ofte havde hver enkelt flere bygninger i arbejde på samme tid. Disse

fællestræk gjaldt også deres deltagelse i sider af samfundslivet. Nogle

var at finde mellem Stadens 32 Mænd, flere beklædte poster i brand­

korpset eller kunne prange med titler fra det borgerlige artilleri. Et

mere afslappet samvær kunne adskillige bygherrer nyde som medlem­

mer af Det københavnske Skydeselskab, hvor der tillige var mulighed

for at møde fremtrædende embedsmænd ved gadens anlæg, stads­

bygmester P. Meyn og administratoren ved grundenes salg, renteskri­

ver P. Feddersen. Stadskonduktør J. H. Rawert, der både som byg­

herre og embedsmand virkede ved Rosenborg Have, holdt sig dog

borte fra skydeskiven, uden tvivl optaget af sine talrige andre gøremål

og sin forfattervirksomhed.80

Der er et oplagt præg af klike over disse personer. Hertil kommer,

at mange af bygherrerne med deres håndværksmæssige baggrund ud­

over virksomheden som bygmestre også selv har kunnet fungere som

arkitekter. Det sidstnævnte må man først og fremmest tiltro J. M.

Quist, A. Hallander og J . H. Rawert, som alle var belønnet med

Kunstakademiets medaljer.81

Et almindeligt ønske om grund- og byggespekulation synes at have

ligget bag erhvervelsen af naboskab til Rosenborg Have; men i nogle

tilfælde spillede andre motiver med ind, således i forbindelse med ka­

sernen, hvor staten ønskede en sådan og lejede det i private entrepri