Previous Page  70 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 70 / 239 Next Page
Page Background

68

TORBEN EJLERSEN

afsluttet i 1806, og fortovet langs pavillonerne lå endnu i august

samme år »uplaneret og i de der værende Huller, staae store Sam­

linger af Vand«, hvilket måske kan have skræmt kunderne væk. Et

par af de første lejere klagede i april 1806 og søgte erstatning for det

tab, som de påstod at have lidt i deres handel på grund af »den slette

Passage i Kronprinsessegade i afvigte Sommer og Vinter«.73

Den manglende brolægning og det dårlige fortov kan ikke være

hele forklaringen på miseren. Politivennen kommer problemets kerne

nærmere og bringer samtidig sin løsning, som var »at give Gaden en

større Menneskestrøm og Vognfærdsel, med andre Ord ved at gjøre

Gaden mindre til en Udkantsgade, eller trække den mere ind i Sta­

dens Sammenhæng. Dette vilde skee ved at aabne en ny Gade fra

Sølvgaden af imellem Adelgade og Rigensgade og i lige Flugt med

disse. . . . Ved en saadan Gades Aabning vilde en stor Del af Færse-

len til og fra Østerport falde igjennem Kronprindsessegade, istedet

for som nu ad Volden eller gjennem Adelgade«.74

Stadsbygmester P. Meyn tog i nogen grad fejl, omend på en arki­

tekturmæssigt charmerende måde, da han foreslog butikker placeret

i hegnet ved Rosenborg Have.

6. Gårde, huse og bygherrer

Den del af Rosenborg Have, som mellem 1800 og 1805 blev solgt

som byggegrunde, fik snart udseende af en »temmelig stoer aaben

Mark«, hvor »Tømmerstabler og Bygningsmaterialier« hobede sig

op.75 I 1806 imponeredes Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn over for­

andringen med, hvad der havde været en afkrog af haven: »Som et

Beviis paa med hvilken Hurtighed man nuomstunder bygger kan føl­

gende tjene. I Prindsessegaden er nu allerede 23 tildeels prægtige

Bygninger færdige, hvoraf de 16 ere Gaarde og de 7 Huse«.76

I 1808 var området stort set udbygget. De sidste huller i husræk­

ken lukkes mellem 1 8 1 1 og 1825. Resultatet blev ialt 20 gårde, 14

huse - begge kategorier med diverse side- og bagbygninger - og et

kasemekompleks samt bygninger til et garveri og et brændevinsbræn­

deri.77

Mere end 2/ 3 af de rosenborgske grunde blev bebygget af første-

gangsejeme; resten skiftede ejer 1 højst 2 gange før et byggeri blev