65 / 239
KRONPRINSESSEGADE
63
ar.jlMen slotsgartner P. Lindegaard var formodentlig beboernes
medsammensvome. Samme dag som deres anmodning var dateret,
gjorde han sin overordnede, overhofmarskal Adam Wilhelm Hauch,
opmærksom på de skadelige følger af træerne. Når de var vokset til,
og grenene strakte sig ind over det netop rejste jerngitterværk for
Rosenborg Have, ville dette »roste af Dryppen som falder fra Gree
nene, og som ved disses Skygge ej saa let igien kan aftørres. Endvi
dere troer ieg, at Træerne ville betage en Deel af den skiønne Pro-
spect, som Stakittet og Boutiquernes Facade viiser ved at passere En
den af Gaden; ligesom og Træerne, ved deres Fremvæxt ikke betage
Huusejerne den Udsigt over Haven, som de nu, og for Fremtiden
kunne nyde«.52
Brolægningskommissionen støttede aktionen, da den frarådede at
gøre kørebanen bredere ved at skære en halv alen af husrækkens for
tov; det ville blot betyde spildt udgift til de allerede lagte fliser og til
med en smallere passage for de spadserende.53
Komplottet lykkedes! En kongelig resolution fastsatte, at fortovet
langs haven skulle gøres i alen smallere og »kan nu for Tiden den
bestemte Henplantning af en Rad Træer ved Bordure-Steenene paa
den yderste Rand af bemeldte Fortov beroe.«54 Det er fremdeles til
fældet den dag i dag !
I 1 8 11 mente Politivennen at vide årsagen til resolutionen, nemlig
». . . ikke at betage de dyrt logerte Beboere noget af den skjønne Lej
lighed til at mynstre den . . . ligesom en Art Revue passerende Mæng
de.«55 Da var det, som også H. G. F. Holms senere akvarel viser, in
gen sag i hvert fald ikke for et tospand at svinge ind i porten.
5.
Pavillonerne
I 1795 havde Rentekammeret tænkt sig en »Muur eller et andet
Hegn« som grænse mellem Rosenborg Have og den nye gade, men
først efter auktionen i august 1800 blev stadsbygmester P. Meyn i sin
samtidige egenskab af hofbygmester opfordret til at gøre udkast til et
permanent hegn i stedet for det midlertidigt opsatte plankeværk.4
Foreløbig hørte Rentekammeret ikke noget fra P. Meyn. Imidlertid
fulgte en bølge af tyverier og indbrud gennem plankeværket. Over
hofmarskal A. W. Hauch, under hvem haven sorterede, bad om væg-