61 / 239
KRONPRINSESSEGADE
5 9
erstattet, thi den aarlige Afgivt, der af alle 16 Portioner ville beløbe
1 60 rdr, vilde langt overstige Renterne af den heele Bekostning, og
desuden erholdtes i Kiøbesum 640 rdr foruden Skiødemes Indløs
nings Gebyhrer«.38
I tredie uge af juni 1801 påbegyndtes arbejdet.39 Hanekisten blev
gravet ud i begyndelsen af oktober og kastet til igen samt stampet den
2
1. november. Inden årets udgang var
9
1
7
^4
alen
rendetræ lagt ned
og arbejdet nær sin afslutning;40 i hvert fald kunne P. Friis indsende
en samlet regning til Rentekammeret midt i februar 1802.39 Stikled
ninger til de enkelte forbrugere måtte så vente til de forskellige bygge
projekter kom i gang.
Denne fase af gadeanlægget forløb problemfrit; brolægningen der
imod trak ud. Brolægningskommissionen var blevet underrettet om sin
nye opgave samtidig med Overbrand- og vandkommissionen, og Er
statningsfonden fik i slutningen af 1800 svar med en redegørelse for
brolæggernes intentioner. Terrænet ville snarest blive nivelleret, men
først måtte vandledningerne være på plads og den række træer plan
tet langs gadens haveside, som det var blevet bestemt i
1795.
Fore
løbig skete intet. Murermester J. M. Quist tog da selv affære og lod
i februar 1801 køre grus på arealet for at kunne få adgang til den
byggeplads, som han havde købt nær Gothersgade. Det faldt ikke
i Brolægningskommissionens smag. J. M. Quist blev bedt om »uden
Ophold« at fjerne gruset; hans initiativ, som efter kommissionens
mening ikke var blevet tilladt af nogen myndighed, ville genere
gadearbejdet. Sagen blev imidlertid stillet i bero.41
Det samme var tilfældet med brolægningen! Endnu den 18. fe
bruar 1803 var der intet foretaget. Den dag indløb en fælles skrivelse
til Erstatningsfonden fra grundejerne nærmest Gothersgade. Det var
fabrikanterne J. og J. Henriques, som havde købt en grund af J. M.
Quist, denne selv og skibsbygmester L. Larsen. Sidstnævntes byggeri
på hjørnet var i øvrigt afsluttet, og så meget mere forståeligt var det
da at han sammen med de andre ejere af de 100 første alen af gaden
havde henvendt sig til Erstatningsfonden og senere til notarius pub
licus, Gottsche Hans Olsen, for at sætte skub i brolægningen.42 Auk
tionen lå nu
2/2
år tilbage, og af reskriptet fra
1795
fremgik det, at
gaden ville blive brolagt ud for de til enhver tid solgte grunde.