56 / 239
54
TORBEN EJLERSEN
trykke prisen, hvis man skred til auktion nu ved Rosenborg Have.
På grundlag af de indkomne skrivelser fra Adelgadeboerne blev det
Erstatningsfondens juridiske konsulent, højesteretsadvokat Niels Hof-
tveds opgave at udarbejde en betænkning. Den 30. juni 1798 forelå
hans Pro Memoria, ifølge hvilket ingen kunne dokumentere nogen
ret til uigenkaldelig lysning.17 Rentekammeret fandt fremdeles ikke
tiden moden til auktion; derimod diskuterede man grundigt prin
cipperne almenvel kontra privat ejendomsret: Gav man Adelgades
beboere vindues- og lysningsret, ville dette lægge servitut på bygge
pladserne. Derved forringedes disses værdi, når køberne ikke kunne
bebygge deres lodder helt op til bagskellet, og følgelig blev det offent
liges indtægt ringere. Omvendt burde beboerne i Adelgade ikke lide
tab ved en foranstaltning - den kongelige gave - som havde »almin
delig Fordeel til Øyemeed«. Flere af dem havde således haft vinduer
mod Rosenborg Have i lang tid omend ikke nok til at vinde hævd
derpå. Det ville derfor være »trykkende« for grundejerne, om de
skulle miste den lysning, uden hvilken deres ejendomme ville blive
forringet. Rentekammeret overvejede derfor, om beboerne skulle gives
forkøbsret til de 10 nærmest liggende alen af byggepladsen.18
Slotsgartner ved Rosenborg Have Peter Lindegaard kunne som
stedkendt hurtigt udpege to ejendomme med beboelsesrum med vin
duer ind mod haven.19 Derudover var der ganske vist nogle lysthuse,
men dem havde man intet tilovers for. Ejerne ville sikkert opgive disse
lysthuse eller skaffe sig lysning fra et andet verdenshjørne, ræsonne
rede man. Myndighederne ville dog tage hensyn til de nævnte to
ejendomme; ikke ved at give ejerne forkøbsret, men ved at foreslå,
at køberne af grande ud for skulle forpligte sig til ikke at bygge nær
mere end 3 alen fra plankeværket. Forslaget approberedes den 20.
marts 1 799-20
Som led i de sidste forberedelser til den første auktion gik stadskon
duktør J. H. Rawert i gang med at fremstille et kort over den rosen
borgske grand.21 I samme forbindelse gjorde stadsbygmester P. Meyn
den 6. august 1799 opmærksom på, at hjørnerne i den nye gade skulle
»brækkes« for at være i overensstemmelse med reglerne.22 Derved
korrigerede han åbenbart en mangel ved J. H. Rawerts kort, som var
blevet forelagt ham til udtalelse. Den nye gade skulle ikke savne, hvad
der blev så karakteristisk for klassicismens København.