55 / 239
KRONPRINSESSEGADE
5 3
Sneemænd og Sneejomfruer opførtes, og Sneeboldkastning i Partier
arrangeredes stedse af vor Velynder Nachtigall«.10
M. Bech nævner »Sorte Christians Krog«. Siden 1720’rne havde
en ølhave og et gartneri ligget på dette sted. Gennem en låge kunne
spadserende i Rosenborg Have fra århundredets midte smutte igen
nem og få sig en forfriskning.11 Denne idyl skulle imidlertid snart for
svinde, da Dronningens Tværgade hørte op med at være en blind
gade.
Myndighedernes utilfredshed med det tarvelige plankeværk er
sandsynligvis baggrund for P. Meyns udkast til en port for enden af
Dronningens Tværgade. Projektet stammer fra 1786, og der hersker
ingen tvivl om, at han senere tog det frem igen, da den nuværende
indhegning langs Kronprinsessegade blev opført.12
I det hele taget slog man to fluer med et smæk ved at udlægge area
let til byggeplads. Det fugtige område ville blive bedre udnyttet, og
Rosenborg Haves østfront ville tegne sig kønnere. Udsigten mod Adel
gade fra haven havde tidligere berørt myndighederne pinligt. Store
»Perspektiver« var således blevet stillet op ved tsar Peters besøg i
17 16 for at skåne gæsten for det triste syn.13
Rentekammeret anmodede i begyndelsen af 1797 stadsbygmester
P. Meyn om at pæle strækningen af, men uden at fjerne træer eller
forandre noget i øvrigt.14 Selv foreslog han, at gaden skulle gøres
4 alen bredere for derved at kunne munde ud i Gothersgade lige
overfor Møntergade. Stadsbygmesterens bestræbelse gik tydeligt i ret
ning af at skabe god passage, men den blev ikke taget til følge.2
Forinden var man gået i gang med at undersøge, om Adelgades
beboere havde lovlig adkomst til vinduer og lysning for deres bag
huse mod byggepladsen. Rentekammeret kunne imidlertid ikke straks
fastslå forholdene, da det ikke lå inde med de nødvendige »gamle
Documenter«, hvorfor beboerne henvistes til selv at møde frem med
deres eventuelle bevisligheder.15 Stadskonduktør J. H. Rawert blev
inddraget, og der skete henvendelse til de pågældende den 1. maj
1797.16 For nogles vedkommende måtte endda rykkerskrivelser til i
begyndelsen af 1798, men det hastede tilsyneladende ikke for myn
dighederne; grunde var der stadig nok af andetsteds, hvilket ville