50 / 239
K R O N P R I N S E S S E G A D E ,
E T K Ø B E N H A V N S K G A D E A N L Æ G
O G D E T S B E B O E R E
AF TORBEN EJLERSEN
1. Indledning
København hærgedes fra den 5. juni til den 7. juni 1795 af den anden
storbrand i samme århundrede. Ilden opstod på Gammelholm; drevet
af en kraftig, sydøstlig vind fortærede den en bred stribe af hoved
stadens huse, gårde og offentlige bygninger. Over 950 ejendomme i
mere end 50 gader gik op i luer, og mellem 10.000 og 15.000 ind
byggere blev direkte berørt af katastrofen, da deres hjem kom til at
ligge i ruiner.
Myndighedernes initiativ med henblik på de ødelagte bydeles gen
rejsning lod ikke vente længe på sig. Den vanskelige opgave blev na
turligt overdraget til stadsbygmester, professor Peter Meyn og stads
konduktør, professor Jørgen Henrik Rawert. Allerede den 17. juni
1795 kunne de to embedsmænd fremlægge en plan. Hovedprincippet
i denne var, at gaderne skulle anlægges så meget som muligt efter
rette linier for at sikre god kommunikation. Gaderne skulle gøres bre
dere og sammen med åbne pladser hindre fremtidig ildløs i at udvikle
sig for let. Detaljeret formulerede de to bygningssagkyndige, hvad der
skulle reguleres eller helt ændres. Idealerne blev dog langt fra realise
ret, men nogle karakteristiske bybilleder opstod til glæde for øjet og
til gavn for trafik og brandsikkerhed.1
2. Gade anlæggets forberedelse
Straks efter branden blev der nedsat en gadereguleringskommission,
som skulle forhandle med grundejerne om afståelse af de relevante
arealer. I den anledning afgik en skrivelse fra Danske Kancelli til
Rentekammeret den 30. august 1795; heri gjorde man kollegerne op
mærksom på, at mange byggepladser ville gå tabt ved de kommende
gadeudvidelser, og at erstatningsbeløbene ville blive betydelige. Derfor