![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0046.jpg)
44
THELMA JEXLEV
mere tilbundsgående undersøgelse af variationen inden for kalenderne
i Roskilde stift og af relikvierne i København og Roskilde sammenlig
net med de langt bedre oplyste forhold i Lund vil formentlig kunne
lægge endnu et par brikker på plads i kulturstrømningernes mosaik.
Afslutningsvis vil jeg fremhæve Københavnsfortegnelsemes store
værdi i beskrivelsen af relikviegemmerne, idet udvalget her synes større
end normalt. Selv om beskrivelsen af den enkelte beholder er meget
kortfattet, får man dog et tydeligt indtryk af den hyppige anvendelse
af forsølvning og forgyldning, variationer i former og billedkompo
sition.
A f de mere spændende blandt relikviegemmerne er det, som kaldes
»Staden København«. Her har der ikke blot været tale om et skrin i
form af en enkelt kirke, men om et kompleks af bygningsværker. Et
sådant kendes ikke fra andre fortegnelser, men Braun sammenligner
det sikkert med rette med det bevarede relikvieskrin i Soissons.24 L i
sten omtaler adskillige gemmer af glas. Braun mener, at »det aflange
glas med kors på toppen« har svaret til de glasrør, der forekommer i de
monstransformede ostensorier. Jeg er mere tilbøjelig til at opfatte det
som en glaspokal med kors på låget, sådanne blev i alt fald fremstillet
i Murano fra det 1 5. årh. og kendes i flere eksemplarer i Murano-mu-
seet. De mange nødder - ofte omtalt som sorte nødder og i andre for
tegnelser som indiske nødder - anses for at være kokosnødder i en eller
anden form for metalindfatning. Når der to gange forekommer beteg
nelsen cucumis,
in maiore cucumere
og
in minori cucumere dicio nap
mener Braun, at der er tale om sammenblanding med glosen cucuma
= en skål, da man ikke anvendte udhulede agurker til relikviegemmer.
Ifølge Chr. Pedersens glossar oversættes cucumis ved græskar, og der
for behøver der ikke at være tale om en fejl, snarere drejer det sig om
kalabas-relikviarer som den afbildede fra Nationalmuseet. Den bør jo
ifølge sin påskrift stamme fra København og kan evt. identificeres med
den ene af de to, snarest den som også betegnes
nap.
Flere af de om
talte relikviarer har rimeligvis haft navneindskrifter; det må næsten
gælde for »Civitas Kiøffnehaffn«.