43 / 239
VOR FRUE K IRKES REL IKV IER
41
kan enten være fordelt på øvrige forhåndenværende relikviegemmer
eller samlet anbragt i midlertidige beholdere. Den første af de ud-
stregede relikviegemmer kaldes
vas annunciationis
og kan have været
et skrin, dåse eller bæger med en afbildning af jomfru Marie bebu
delse. Ifølge Joseph Braun »Die Reliquiare« fra 1940, som fortsat må
betegnes som standardværket over europæiske relikviegemmer, kunne
vas i senmiddelalderen bruges om en hvilken som helst form for reli
kviebeholder. Ordet forekommer kun den ene gang i Frue kirkes lister,
men findes både i forbindelse med Lunds domkirke og franciskaner
fortegnelserne. I relikvielisten er vas’ens indhold krydset over, og de tre
relikvier er anbragt i andre gemmer; hårrelikvien i det nye Marie-bil-
lede, stykkerne af St. Annas arm og af St. Elisabeth er sammen med 8
andre relikvier i »en sort nød (formentlig en kokosnød) med Dødens
billede på toppen«. Selv om dødedans-motivet bliver populært mod
middelalderens slutning, er fremstillingen af døden i form af benrad
og dødningehoved sjældne, og det er helt usædvanligt at se Døden i
forbindelse med relikvier, Braun har ingen eksempler.22
De to andre udstregede relikviegemmer er et sølvskib på fod og det
foran omtalte Marie Magdalene billede. I begge tilfælde er der i reli
kvielisten kun sat kryds over omtalen af beholderne, mens der intet er
sket med relikvierne. De fleste kan være identiske med andetsteds om
talte, men »to betydelige stykker af St. Kjeld« nævnes kun her, og selv
om Viborgs værnehelgens anseelse uden for Jylland var begrænset, kan
de dog næppe være forsvundet i mængden af navnløse relikvier. Man
synes her at måtte regne med beskedne, evt. midlertidige, gemmer som
erstatning for de afhændede. Hvad angår de tre relikviegemmer, som
findes i relikviefortegnelsen, men mangler i den korte liste, så gælder
udstregningerne også deres indhold. Det drejer sig om et skib med bog
stavet A, en sølvampulle og et sølvkors med en krystal i midten. Ind
holdet af de to første beholdere kan genfindes andetsteds, men ikke
sølvkorsets; det indeholdt noget af St. Juuinus (dvs. Jovin) og andre
unævnte relikvier - måske er den lidet kendte helgen selv blevet til en
»unævnt« ved omflytningen.
Hvilken af to mulige St. Juvinus, hvilken martyr Julian og hvilken
bekender Domitian, man i København har relikvier af, lader sig ikke
afgøre, da de ikke har fundet plads i kalenderen - hverken i den sam
tidige missale-kalender eller i den ældre og endnu mere martyrologisk