HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

VOR FRUE K IRKES REL IKV IER

3 9

relikvier indeholdt billedet en tand af St. Lucius, noget af hans pallium

og af den skjorte, han bar under sit martyrium.

Treenighedsbilledet hørte måske til det udstyr, som Anna, Peder

Andersens datter, og hendes søn Jep Clausen —den senere borgmester

i København - havde forsynet det af slægten Lunge oprettede Trinita-

tiskapel og alter med, hvorefter to kardinaler i 1468 tildelte 100 dages

aflad til kapellets besøgende på trinitatis søndag, i påsken, Marie him

melfart (15 /8 ), ærkeenglen St. Mikaels dag (29/9) og på kirkens ind

vielsesfest (søndag efter trinitatis).18

Mens en forbindelse mellem de relikviegemmer, der har form som

helgenbilleder, og de altre, der er indviet til de samme helgener, må

anses for nærliggende, er det uvist, om der i øvrigt er nogen sammen

hæng mellem kirkens relikvieskat og dens ca.

altre. Flertallet af disse

fremtræder først i kilderne i løbet af det 15. årh., og om adskillige af

dem ved vi, at de er grundlagt efter

1450.

Som allerede omtalt kan

»det nye treenighedsbillede« måske have forbindelse med trinitatis-al-

ter, der i alt fald kendes fra

1424.

Foruden Vilhelm-, Birgitte- og Olav-

relikvier indeholdt det bl. a. en del »rejseminder« fra det hellige land

- sandsynligvis overført fra et ældre relikviegemme. Med billede menes

på gammeldansk en friskulptur, oftest buste eller statue, eller et relief;

malede billeder kaldtes tavler, for begge slags billeder synes en anbrin

gelse på navnehelgenens alter rimelig. Det samme må gælde de reli-

kviarer af bægerform eller som et hus, men med et helgenbillede an

bragt på toppen.

Den foregående gennemgang af en del af relikviegemmernes ind

hold viser dets brogede mangfoldighed. A f nordiske helgener forekom

mer udover de tidligere nævnte af St. Olav og Knud hertug relikvier af

St. Birgitta, bl. a. et stykke af det bord, hun døde på i sit hus i Rom

1373. Hun blev kanoniseret 139 1, efter at hun i mellemtiden var ble

vet gravsat i sin klosterkirke i Vadstena; hun er »yngst« blandt de i

København forekommende helgener. »Af jomfruen St. Ingerds grav«

må referere til Ingrid fra Östergötland - i øvrigt af samme slægt som

den hellige Birgitta. Hun grundlagde det første dominikanernonne

kloster i Sverige og døde som abbedisse i Skeninge 128 2 .19 Den nor

ske St. Sunniva og hendes følge, Bergens skytshelgen, træffes kun spo

radisk uden for Norge, men indføres mod slutningen af det 15. årh. i

den finske helgenkalender. I relikviefortegnelsen fra Uppsala 1344