44 / 239
42
THELMA JEXLEV
prægede kalender i Obituarium Hafniense fra i200tallet. Heller ikke
martyrerne Eustratius og Secundus, jomfruen Susanna eller biskop
perne Machutus og Valerianus findes i kalenderne; om deres identitet
kan der ikke være tvivl, men de kan næppe som enkeltfænomener bi
drage væsentligt til vor viden om kulturforbindelserne således som til
stedeværelsen af Ingrid, Otto og Sunniva relikvierne.
På andre punkter kan en sammenligning mellem relikviefortegnel
sen og kalenderne give frugtbare resultater. Relikvien af biskop Gode-
hard og hans tilstedeværelse i missale-kalenderen samt i den ældste,
kendte kalender fra Roskilde stift i Næstvedkalendariet, tolkes let som
et vidnesbyrd om forbindelsen med Hildesheim i tidlig middelalder og
Valdemarstid. Det kedelige er blot, at Godehard ikke findes i den
københavnske dødebogskalender, der under 5. maj har den mere al
mindeligt kendte helgen Hilarius; da en Godehard-relikvie forekom
mer i en af de franciskanske fortegnelser, kan der være tale om fran-
ciskansk indflydelse. Sikker franciskansk indflydelse spores i St. Ivo
relikvien, og det at han anføres i Missale-kalenderen under 19. maj
sammen med den kendte jomfru Potentiana. Ivo blev kanoniseret 1347
og havde haft stor betydning for St. Franciscus5 3. orden (tertiareme).
Han var den første, som i det franske parlament talte de fattiges sag,
således som det berettes i nogle af tillæggene til Usuardus-martyrolo
giet.23 At Oswald og Afra i den trykte missalekalender nævnes før
ordensstifteren Domenicus (5. august) kan skyldes relikvierne af de
to førstnævnte. En sammenhæng mellem kalender og relikvier synes
åbenbar under 29. juli, som venteligt nævnes kong Oluf først, men der
på Simplicius og Faustinus; i det fuldstændige eksemplar i Det kgl.
Bibi. er Simplicius gentaget i marginen med brevskrift, hvilket peger
mod Københavns kapitel som tidligere ejer af dette eksemplar. Mens
Godehard-relikvien evt. kan være en senere erhvervelse, er dette næppe
tilfældet med Genovefa-relikvien, der bør være et resultat af Roskilde
stifts tidlige forbindelse med St. Genivieve i Paris, selv om hun savnes
i Obituarie-kalenderen. Hendes festdag er i Roskilde og København
hverken 3. januar eller 26. oktober, men 27. november, dvs. den spe
cielle parisiske mirakelfest, blot rykket en dag af hensyn til pave Linus.
Da vi intet Københavnerbreviar har og ingen relikviefortegnelse fra
Roskilde domkirke, kan en sammenligning mellem litaniernes helgen
fortegnelser og bestanden af relikvier ikke ske umiddelbart, men en