37 / 239
VOR FRUE K IRKES REL IKV IER
35
breviarier følger efter psalteriet og fortrinsvis anvendtes i fastetiden
samt påske- og pinselørdag - dvs. efter guds moder nævnes først Jo
hannes Døberen og apostlene, derpå martyrer, så bekendere (confes-
sores) og sidst de kvindelige helgener. I Lund nævnes derfor et stykke
af Johannes døberens hoved umiddelbart efter jomfru Marias hår og
klæder, mens et tilsvarende stykke af Johannes’ hoved i København
kommer bagefter både de 1 1 .000 jomfruer og St. Dorothea. Det er nok
tvivlsomt, om denne Johannes døber-relikvie kan være identisk med
den, der forekommer tidligere i fortegnelsen anbragt i et kobberskrin,
da den dér omtales som en tand. Måske er både hovedrelikvien og de
følgende nyerhvervelser. Dronning Christine fik i 1505 pavelig til
ladelse til i en række romerske kirker og klostre at erhverve relikvier til
sin samling —for så vidt som institutionerne var villige til at skille sig
af med nogle, og i 15 14 henvendte Christian 2. sig til domkapitlet i
Trondhjem med bøn om at sende relikvier af St. Olav.13 Det vides
ikke, om resultatet blev positivt, eller om henvendelsen overhovedet
havde nogen forbindelse med indvielsen af Frue kirkes spir, men blandt
tåmrelikvieme nævnes et stykke »af den fane, som engelen overdrog
Olav«, hvortil med diplomskrift er tilføjet »konge af Norge, mens han
sov på det sted, han blev dræbt af den triumferende fjende«. Olavs
fanen kan dog være samme relikvie, som omtales foran i »det nye,
hvide sølvæg«. I det nye treenighedsbillede fandtes et stykke af den
sten, hvorpå St. Olav blev dræbt. Dertil var den utvivlsomt flyttet fra
et relikviegemme af form som et skib, idet notitsen om skibet er streget
igennem og ligeså indholdet, de nævnte St. Sebastian-relikvier findes
da også andetsteds i fortegnelsen.
i j, ,
Sidst blandt tårnrelikvierne skal nævnes Leodgar-relikvien, som
eventuelt kan være hentet i Lund. Ved indvielsen 114 5 blev det højre
sidealter indviet til St. Vincentius og St. Alban, og heri nedlagdes no
get af martyren St. Vincentius’ blod, relikvier af St. Alban, af martyren
St. Leodegarius’ blod, af martyren og biskoppen St. Lambert, af mar
tyren St. Pancratius etc. Den franske martyrbiskop St. Legér, der blev
halshugget ca. 680, var ikke meget dyrket i Norden, selv om han fore
kommer i en række kalendere, bl. a. Næstvedkalendariet - naturligt
nok da han havde startet sin karriere som benediktinerabbed. Han op
gives af Frithiof Dahlby som skytshelgen for møllere.14
Vender vi tilbage til rækkefølgen af de egentlige relikviegemmer, ser