33 / 239
VOR FRUE K IRKES REL IKV IER
31
være identiske med tidligere nævnte relikvier, men hverken St. Leode-
garius eller lys fra renselsesfesten og palmegrene er omtalt andetsteds i
fortegnelsen. Hvis disse også forud for 15 15 har hørt til Frue kirkes re
likvieskat, må de skjule sig blandt de mange unævnte relikvier.
Umiddelbart virker den samling relikvier, der blev gemt i tårnspiret
sammenbragt og heterogen, men det gælder relikviesamlinger i al al
mindelighed. Lige siden Konstantins moder Helena genfandt Kristi
kors i Jerusalem - en begivenhed, som i kirkerne siden fejredes som
»korsets opfindelsesdag« den 3. maj, korsmesse om våren - havde
splinter af korset hørt til Kristenhedens mest dyrebare relikvier. Derfor
startes i 15 15 ligesom i Lund i 114 5 med »et betydeligt stykke (nota
bilis pars) af det hellige korsets træ«. I Lund følger derefter »af Her
rens moders hår og klæder«, mens der i København slet ikke blev an
bragt relikvier med tilknytning til jomfru Maria. Det kan undre, da
kirkespiret - eller i alt fald tårnet —dog var en integrerende del af hele
det bygningsværk, der var indviet til jomfru Maria. Man kunne vel
ikke så godt fjerne Maria-relikvier fra de tre Mariabilleder, hvoraf det
nye, forgyldte Mariabillede blandt sine 10 relikvier i øvrigt ikke havde
nogen med tilknytning til guds moder, men i »den forgyldte mon
strans« havde man et stykke af jomfru Marias underkjortel (tunika),
og i »det hvide æg med en pelikan på« fandtes en stump (jord) af det
sted, hvor hun blev begravet. Ved at gemme relikvierne bort i spiret
kunne de jo ikke mere fremvises, så med tanke på mulige økonomiske
konsekvenser fandt man det rimeligvis klogest at lade M aria-relikvier
ne blive, hvor de var. I stedet tog man af det rige forråd man havde af
resterne af de 11.000 jomfruer: et skulderblad af én og nogle knogler
af en anden. Ved alterindvielsen i Lund var de 11.000 jomfruer endnu
ikke fundet i større mængde, men i det 13. århundrede erhvervede
domkirken to hele jomfrukroppe, af Eufrosina og Florentia, som fik
deres egen specielle fest med officium den 18. juli. Denne Lundefest
dag findes anført i kalenderen i Anne Brahes bønnebog fra 1497 (dog
en dag for tidligt), mens de trykte kalendere i de liturgiske bøger for
Århus og Slesvig stifter anfører de to jomfruer med den gamle helgen
dag 7.juli, således også Missale Hafniense 1 5 1 0 .8 De to jomfruers
hoveder kom til Roskilde domkirke og fik deres særlige translationsfest
den 14. juli, dagen før apostlenes deling. Det må være denne Roskilde-