31 / 239
VOR FRUE K IRKES REL IKV IER
29
skellige indtægter fra Skanør til oprettelse af to nye kannikepræbender
i Lunds domkirke og benyttede samtidig lejligheden til at forbyde, at
der blev båret billeder eller falske relikvier omkring på torvet.2 Det
vides dog ikke, om historien om »St. Sild« har nogen tilknytning til
Skånemarkedet. Med hensyn til billeder blev forbuddet senere lempet,
der kendes flere tilladelser til at have rejsealter,
altare portabile,
både
på markederne i Dragør og i Skåne. Sildeeventyret i Øresund fik også
betydning for byen København, og Frue kirkes bygning og udsmyk
ning blev eksponent for en driftig handelsstad i vækst. Da silden gik
andre veje, var byen så konsolideret, at dens befolkning fortsat kunne
pryde kirkerne - og især Vor Frue kirke - med nyoprettede altre og
fornemt udstyr. Måske har flytningen af Frue kirkes indvielsesfest fra
festum exaltacionis crucis
(14 . sept.) midt i sildesæsonen til i stedet at
fejres 14 dage efter pinse forbindelse med sildemarkedets mindskede
betydning. Ændringen blev gennemført 1375 af biskop Niels Jacobsen
(Ulfeldt), der dog ikke giver anden begrundelse end, at det skete på
begæring af Københavns kapitel.3
Mens der hverken er levnet sten på sten af den middelalderlige Frue
kirke eller nogen som helst rest af det rige middelalderlige inventar, er
det gået bedre med kirkens arkiv. Takket være at kirken og dele af dens
gods efter reformationen blev overdraget til det genoprettede universi
tet, er et betydeligt antal breve og dokumenter blevet bevaret til nu
tiden på trods af Frue kirkes hårde skæbne både under den store by
brand 1728 og under bombardementet 1807. I universitetsarkivet er
bevaret de to foran nævnte lister over, hvorledes kirkens relikvier var
arrangeret ved den årlige relikviefest. Begge fortegnelser anfører en
rækkefølge fra højre og fra venstre af relikvieskrin og andre relikvie
gemmer - formentlig antydes der med opremsningen en højtidelig
frembæren og procession gennem kirken, hvorunder den forsamlede
menighed kunne beskue og tilbede relikvierne. Når det i Danmarks
Kirker anføres,4 at listen giver den orden fra højre mod venstre, hvori
relikvierne på dagen for relikviefesten blev opstillet på Marie Magda-
lene altret, skyldes det nok en sammenblanding af to oplysninger. I et
aktstykke fra 1464 forbeholder Københavns kapitel sig over for den
nyudnævnte præst ved Marie Magdalene alter ret til på 7 bestemte
festdage at fremstille kirkens relikvier på altret, men at de indkomne
offerpenge alene skulle tilfalde kapitlet.5 De 7 festdage falder alle i