30 / 239
28
THELMA JEXLEV
øgede behov. Det blev skik, at hver ny kirke skulle forsynes med reli
kvier, der oftest blev anbragt i en fordybning i alterbordet - i en så
kaldt helgengrav. De kirker, der var så heldige at have en fuldstæn
dig helgen eller betydelige dele af en, lod forarbejde kostbare skrin
- ofte i form af bygningsværker - eller andre relikviarer smykket med
sølv, guld og ædle stene. De berømte emaillearbejder fra Limoges, en
forfinet industri, hvis resultater vi i dag kan beundre på alverdens mu
seer, blev først og fremmest udviklet for at opfylde kirkernes behov.
Den stigende efterspørgsel efter relikvier medførte naturligt nok, at
der kom falske relikvier på markedet. De kirkelige myndigheder var
imidlertid på vagt over for faren og advarede gang på gang mod falske
relikvier og kritikløs helgendyrkelse. Advarsler hjalp kun lidt, for sam
tidigt øgedes kendskabet til østens mirakeltro og mysticisme som følge
af korstogene. Helgendyrkelsen steg i løbet af middelalderen til uanede
højder, dels i form af en inderliggørelse af troen og en understregning
af menneskets ufuldkommenhed og afmagt over for det guddomme
lige, dels i form af en udvendig, overfladisk gudsdyrkelse med en fast
pris på enhver synd; ved gaver til kirken, indstiftelse af sjælemesser og
erhvervelse af aflad købte man sig fri af skærsildens pine. Denne udvik
ling blev en udfordring for de mange reformbevægelser, og det vræng
billede, som fremstod af deres kritik, har gennem århundreder præget
vor holdning til helgendyrkelse og relikvier.
Norden fulgte smukt med i den almeneuropæiske udvikling. Da
ærkebiskop Eskil i 1 1 45 indviede hoved- og sidealtre i den nyopførte
domkirke i Lund, blev der i altrene nedlagt relikvier af mere end 100
hellige mænd og kvinder. Få år senere fik Norge og Sverige deres egne
ærkebispesæder, og både i Trondhjem og Uppsala var man så heldige
at have egne helgener, kongerne Olav og Erik, hvis helgenskrin kom til
at betyde meget for disse kirkers økonomi. Derimod blev Danmarks
helgenkonge Knud næppe i samme omfang gjort til genstand for val
farter, hans kirke i Odense forblev en almindelig stiftskirke, som nok lå
midt i riget, men alligevel fjernt fra dets centrum. A f de tre helgen
konger var Hellig Olav ene om at få større betydning for folkereligiøsi-
teten.
Hvor mange mennesker mødtes, var chancen for en rask, lille han
del størst. Derfor blev Skånemarkedet centrum for mange andre varer
end sild. Ærkebiskop Andreas Sunesen skænkede kort efter 1200 for