![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0053.jpg)
KRONPRINSESSEGADE
51
der tilhørte kongen. Forestillingen mundede ud i, at de kommende
boliger ikke skulle nyde privilegier, f.eks. fritagelse for indkvartering
og lignende. Bag dette forslag lå et ønske om at undgå, at de brand
hærgede grunde i de gamle bydele skulle forringes i værdi.
Kongen tog forestillingen til følge den 20. april 1796.5 Samme dag
reorganiseredes kommissionen stort set med de samme medlemmer.
Fra at være forslaggivende blev den nu administrerende. Under nav
net »Kommissionen for de Fonds, som ere henlagte til at afbetale de
til Gadernes Udvidelse afkiøbte Grunde«, skulle den fremover bestyre
en lang række indtægtskilder, herunder forestå salget af byggepladser
langs den nye gade. Sekretær blev renteskriver i Finanskollegiet Peter
Feddersen, og talrige koncepter og beregninger fra hans hånd findes
da i det velbevarede og omfattende arkiv, som Erstatningsfonden her
efter kaldet efterlod sig ved sin opløsning i 18 14 .
Foreløbig tog man den med ro. I 1798 meddelte Erstatningsfonden
i sin årsberetning, at man det foregående år ikke havde solgt grunde
ved Rosenborg Have. Det var blevet udsat, »saalænge der i den af
brændte Deel af Byen ere saa mange ubebyggede Grunde«.6
Hvordan så nu det areal ud, hvor den nye gade skulle gå, og hvor
der tidligere havde været planer om at lede trafik igennem?7 Mod
Sølvgade og Gothersgade skærmedes den kommende byggeplads af
mure, som fortsatte på begge sider af Rosenborg Have til Østervold.
De var opført i 1730 ’rne. Ud for havens hovedgange mod Gothers
gade var der åbninger med »kunstigt udarbejdet Jernværk . . . hvor
igennem man fra bemeldte Gade har en fri og angenem Indsigt i
Haven«.8 Umiddelbart ved Adelgades baggrunde fandtes porte. Mod
øst bestod Rosenborg Haves indhegning af et plankeværk med »ad
skillige Bugter ud og ind«.9 På Christian Geddes kvarterkort ser man,
hvor grønt og åbent Adelgades bagareal var i 1757. Tilstanden var
en lignende ved århundredets slutning, hvor Adelgadeboeme fremde
les kunne hygge sig op ad Rosenborg Have i deres lysthuse og have
anlæg.
I Rosenborg Haves nordøstlige hjørne lå kongens frugthave, som
mod syd grænsede op til en langstrakt dam. Denne gik tværs over
den fremtidige byggeplads. Parallelt med det nævnte plankeværk mod
Adelgade lå et par vandhuller. I det hele taget var området lavt og