63 / 239
KRONPRINSESSEGADE
61
af maj og uafbrudt sommeren igennem til oktober arbejdede man se
kunderet undervejs af Kiøbenhavnsbladet. Heri bad en læser, om
man ikke kunne lægge en række fliser langs plankeværket ligesom
den ved husrækken overfor. I så fald ville det blive muligt at slippe
frelst ind i Rosenborg Have i stedet for som nu, hvor man »næsten
maatte ælte i Dynd op til Knæene«, fordi »Varmen i Været havde
endnu ikke udtørret Sumpen«.
I 1805 var stenhuggerne, brolæggerne og stamperne samt deres
håndlangere kun at træffe i september, oktober og en uges tid af
november. Forud havde det fremdeles vagtsomme Kiøbenhavnsbladet
gjort en slags status, idet redaktøren den 29. august konstaterede, at
der »endnu ikke til Dato er brolagt den halve Vei«. At arbejdet med
den resterende halvdel af gaden genoptoges i september, omtalte bla
det ikke, men ankede nu blot over, at der ikke var en lygte dér, hvor
en halv alen dybe huller var gravet ud til brolægning, og man kunne
»resikere at velte og skammeligen komme til Skade«.48 I det hele ta
get er brolæggernes forsyndelser indenfor såvel som udenfor Køben
havns volde til stadighed i samtidens søgelys.
Kronprinsessegades brolægning bragtes til afslutning i 1806, hvor
man fra foråret af fortsatte til ind i november, hvor den sidste ugeløn
faldt.
I regnskaberne figurerer blandt andet 91
kubikfavne brosten og
: 5 9 9
alen »Bordure-Steen«, og den samlede udgift blev på 8.792 rdl.
5 mk. 24
l/<x
sk. Dermed havde man holdt sig under de 9.000 rdl.,
som omkostningen var blevet anslået til 10 år forinden i 1796. Infla
tion skulle høre fremtiden til!
Så vidt det kan skønnes, benyttedes den hævdvundne teknik ved
Kronprinsessegades brolægning. Traditionen overholdtes også, da
der kun få år efter skulle udføres reparationer. En del af forklaringen
på det omfattende reparationsarbejde i hovedstaden på denne tid
skyldtes efter Brolægningskommissionens opfattelse forhold, som var
»en Følge af Conjuncturerne, da megen mere Færdsel under Krigen
end forhen har fundet Sted iblandtandet med alt hvad der henføres
til Transport for det Militaire samt med Brænde der nu for det meste
maae hidføres paa Axeler i Stædet for at saadant kom til Søes.«49
Der lå jo netop en kaserne i den nye gade.