68 / 239
66
TORBEN EJLERSEN
halvårsperioder, idet der er taget hensyn til de senere færdigbyggede
pavilloner samt den ene, som under det engelske overfald gjordes
uanvendelig i i år, fordi den »gandske var sønderslagen af Bomber
ne«.69
Staten lagde beslag på 3 1 halvårsperioder i forbindelse med dels
de husvilde dels Provideringskommissionens udlevering af ratione
ringskort. Private lejemål af normalt 3 års varighed optog de reste
rende 289 halvårsperioder, hvoraf 234 tjente egentlige butiksformål
og resten som pakhus. Det sidste måtte Rentekammeret nødtvungent
gå med til for dog at indkassere nogen indtægt af ellers ledige pavil
loner. Beregnes butiksudnyttelsens andel af de 320 mulige halvårs
perioder, udgør den 73 % . Det kan ikke betegnes som nogen ube
tinget succes, da det næppe var P. Meyns eller Rentekammerets tanke,
at flere pavilloner til forskellig tid skulle benyttes af staten eller blot
tjene private lejere som pakhuse.
De butiksdrivende foretrak karakteristisk nok beliggenheden nær
gadehjørnerne, hvilket også afspejledes i højere lejesummer. De små
bygninger ved Sølvgade, ud for Dronningens Tværgade, men især op
til Gothersgade var derfor lejet ud til butikker næsten uafbrudt mellem
1805 og 18 17 . Mod Sølvgade gik tendensen i retning af handel med
fødevarer, mens man i den sydlige del af pavillonrækken i højere grad
lod strøgprægede udvalgsvarer passere over disken. Her befandt man
sig nærmere Kongens Nytorv, Østergade, og hvad der ellers hørte
med til det centrale København.
I 18 17 indgik konditor Heinrich Cornelius Firmenich, der havde
været lejer siden 1807, et samlet lejemål af pavillonerne med ret til
fremleje. Da var Rentekammeret åbenbart kørt træt af at admini
strere den, som det fremgår af papirerne, stadigt mindre indbringende
udlejning. Ved samme lejlighed søgte H. C. Firmenich forgæves om
at »lade sætte 1 ziirligt Vindue, paa hver Side af Døren, for derved
at give dem mere Udseende af Handels-Boutiqver«.70 Pavillonerne
var næppe hensigtsmæssige som butikslokaler. De må have virket
temmelig små og mørke, omend de ikke blot fik lys fra det halvrunde,
sprossedelte jernvindue over indgangsdøren; hver af dennes fløje var
fra første færd af forsynet med »3 Ruder Engelsk Glas« med tilhø
rende skodder, hvilket man ikke hidtil har været opmærksom på.