67 / 239
KRONPRINSESSEGADE
65
Den længe ventede beskyttelse af Rosenborg Have kunne derpå
bringes til udførelse. I håndværkerregningerne kan man nøje konsta
tere materialer, priser og lønninger samt i store træk følge byggeriets
afvikling.'’2 Porte og pavilloner skød i vejret. Parkgaden understregedes
af det luftige gitterværk, og samtidig virkede pavillonerne som over
dimensionerede piller, som kunne danne modvægt til den stejle gade
væg overfor; gadebredden tillod, at husene kunne føres indtil 24 alen
i vejret. Flere af pavillonerne var under tag i november 1804, -- og
Harald Langbergs formodning om den oprindelige tagbeklædning kan
bekræftes03 — da P. Meyn indberettede, at »adskillige Gadedrenge
undertiden kaste Steen op paa Bliktagene over de Boutiqver, som ere
anbragte mellem Jerngitterværket for Rosenborg Slotshauge, samt at
Tagene ville blive betvdeligen beskadigede, dersom denne Uorden
ikke hæves«.64
Stadsbygmesteren meldte 7 pavilloner klar til udlejning fra påske
flyttedag 1805, nemlig de 5 nærmest Gothersgade samt 2 ud for
Dronningens Tværgade. De øvrige 7 stod parat året efter.65 Forinden
var retningslinierne for deres brug afstukket, idet myndighederne fra
bad sig værtshusholdere, spækhøkere, øltappere, slagtere, fiskeblødere
eller nogen »Næring eller Handel, der kunde give Anledning til nogen
slags Uorden eller Vanziir«.61 Hensynet til den kongelige have og
ønsket om at skabe et eksklusivt beboelses- og forretningsstrøg spillede
tydeligt ind.
De første 7 pavilloner blev straks lejet ud i foråret 1805, men det
kneb med de følgende, som stod ledige fra påskeflyttedag 1806 og fra
1 til 1
y2
år frem.60 Denne tilstand, som efter Nyeste Skilderie af K jø
benhavns opfattelse lignede en »Generalbanquerot«,67 kaldte imidler
tid opfindsomheden frem. Overhofmarskal A. W. Hauch så således
gerne havens »nye grønne Bænke« vel opmagasineret for vinteren,
men fik afslag: husvilde efter bombardementet i 1807 kom i første
række. Bedre gik det ikke den fantasifulde murermester Carl Christian
Mårtens, hovedentreprenøren ved opførelsen af indhegningen, da han
forhørte sig, om én af de tomme pavilloner kunne »ventes overladt til
Brug for en sygelig Mand, der, naar han spadserede i Haugen, ville
benytte samme som Hvilested«.68
Ved hjælp af Rentekammerets papirer kan udlejningen, som skete
efter auktion, følges fra 1805 til 18 17 . Dette tidsrum omfatter 320