12 / 312
Spor af virkelige Bydannelser kun rækker tilbage til det niende Aarhundrede efter Kristi
Fødsel; og da var Stæder i Hundredevis opstaaet og mange igen sunket i Grus i Middel
havslandene og Orienten, de Lande, hvorfra vor Kultur har faaet de vigtigste Impulser.
Med Romerrigets Erobring af Egnene omkring Rhinen og Mosel fik Middelhavslandenes
Bykultur en Kulturprovins i Danmarks Nærhed; der udvikledes fasttømrede Bysamfund i
Westfalen, Flandern og ved Rhinens Munding. Men der skulde gaa adskillige Hundrede
Aar, før Bykulturen fra dette Springbrædt bredte sig til de nordiske Lande. Skranker, der
til en Begyndelse maatte betegnes som overordentlig virkningsfulde, rejste sig under Fol
kevandringen paa de Handels- og Kulturveje, som tidligere havde dannet Nordens For
bindelse med Omverdenen. De slavisktalende Vendere skød sig som en Kile ind mellem
Nordboerne og deres Sprogslægtninge i de sydligere germanske Lande; hele Østersøens
Sydkyst var i deres Besiddelse, og i Holsten grænsede deres Omraade op til de Landstræk
ninger, der beboedes af de germanske Saksere, som først ved Karl den Stores Erobrings
togter omkring Aar 800 for Alvor kom under den højere Kulturs Indflydelse. De ældste
danske Bosættelser, der kan fortjene Navn af Byer: Slesvig, Ribe, Aarhus, Roskilde, Oden
se og Aalborg, vides alle at have eksisteret før Aar 1000, og er opstaaet under Indflydelse
af flere Faktorer, der har bragt Danskerne i Berøring med Kulturstrømningerne udefra.
Dels har Friserne, Handelsfolket med det dengang vigtige Centrum Dorestad i Rhinens
Delta, haft Forbindelse med de nordiske Lande; dels har Saksernes Omraade, der efter-
haanden bredte sig paa Bekostning af Vendernes, været Gennemgangsled for Kultur
strømninger; og endelig har vel navnlig Vikingetogterne i Aarene fra 800 til 1000 haft stor
Betydning, ved at Danskerne paa dem lærte Lande at kende, hvor Bykulturen allerede
havde haft Fodfæste i Aarhundreder. Men Bydannelsen ved vore Kyster, særlig i de syd
østlige Dele af Landet, kom først rigtigt i Gang i det 12. Aarhundrede. Da blev der i Ven
dernes og Preussernes Lande og paa Gotland grundlagt en Række Byer: Lübeck, Stettin,
Danzig, Visby og mange flere, som direkte fik deres Indbyggere fra Westfalen og vedblev
at staa i livlig Handelsforbindelse med deres Moderbyer. Da gjorde Danskeres og Ty
skeres fælles Indsats en Ende paa Vendernes Hærgen og Sørøveri. Da fik de store Silde
fiskerier i Sundets sydlige Del et vældigt udvidet Marked. Konserveret med det Salt, som
de lübske Skibe bragte med sig. kunde den skaanske Sild forhandles saa langt sydpaa som
til Alperne. Og endelig blev ved den Tid en ny Skibstype almindelig i Østersøegnene. Lang
skibene med deres store Mandskab ved Aarerne og deres ringe Lasteevne og de nordiske
Handelsskibe, der lejlighedsvis anvendte Aarer, blev afløst af de bredbugede Kogger, der
kun blev drevet frem ved Sejl, men ikke krævede meget Mandskab i Forhold til deres
Lasteevne. Og medens Langskibene kunde benytte næsten en hvilken som helst dansk
302