192
D E N P O L Y T E K N IS K E L Æ R E A N S T A L T
taget i et Lærermøde 28. Marts 1884 og erhold t kgl. Approbation
den 10. Maj s. A ., m ed det Forslag, som b lev udarbejdet i 1882,
ser man en m eget betydelig Forandring. D e t gam le Forslag holdt
sig m eget nær til det gamle Reg lem en t fra 1860 og var, hvad de
enk elte Fags A fgrænsn ing angik, lige saa k or tfa tte t og knap t som
alle tid ligere Reglem en ter, m edens det n y e R eg lem en t tyd elig bæ*
rer Præg af, at være omhyggelig gennem arbejdet, og at man har
forsøg t at tage H en syn til alle de Erfaringer, der var indvundne i
A aren es Løb.
Læreanstaltens B estyrelse b lev nu dannet af D irek tøren , som
skulde være Lærer, og et Lærerraad, samm ensat af D irektøren
og Lærerne i de Fag, som var G en stand for Eksam en v ed Lære*
anstalten , hv ilk et Lærerraad m indst skulde sam les to Gange aar?
lig. V ed at ophæve den gam le B estyrelse, som kun b estod af
Lærerne i H oved fagene, v ilde man dels opnaa at kunne vælge
enhver Lærer i et Eksam ensfag til D irektør, og dels at give samt?
lige Lærere Indflydelse paa S tyrelsen og det derm ed forbundne
Ansvar, hv ilk et skulde medføre, at de fik en større In teresse for
alle Spørgsmaal, der vedrørte Læreanstalten, og at de v ilde føle
sig nærmere kny tted e til den sam lede U ndervisn ing, end det tid?
ligere havde væ ret T ilfæ ldet, fordi den gamle Ordning ikke frem?
bød tilstrækkelige Berøringspunkter m ellem Lærerne og ikke gav
dem Lejlighed til at b live bekend t m ed og faa In teresse for Lære?
an sta lten s alm indelige An liggender. Ganske v ist var det v ed Reg?
lem en tet af 22. A ugu st 1860 bestem t, at der m indst to Gange aar?
lig, inden S lutn ingen af hvert Underv isn ingshalvaar, skulde hol?
des et Lærermøde; m en denne B estemm else var neppe bleven
overhold t. D en Gang havde man sagt, at der paa Lærermøderne
skulde forhand les Sager, som vedkom U nd erv isn ingen og de Stu?
derendes Flid og Fremgang sam t T im efordelingen for næ ste Halv?
aar; men d isse Bestemm elser b lev desværre ikke overførte til det
n y e Lærerraad, hvoraf Følgen blev, at Spørgsmaalet om Elever?
nes Flid b lev noget, som Læ reanstalten betragtede som sig gan?
ske uvedkomm ende, idet man lod de Studerende selv have An?
svaret for deres A rbe jde og n ø jed es m ed v ed Eksam en at be?
dømme Resu ltaterne deraf. Selvfølgelig kan der siges m eget for
og im od i dette Spørgsmaal; m en det er i ethvert T ilfæ lde givet,
at Læreanstalten, v ed ikke at beholde denne B estemm else og vir?
kelig overholde den, tab te den Kon tro l m ed U nderv isn ingen , som
den nødvend igvis maatte give, og efterhaanden som Lære stoffet
m ed Tekn ikens stadige Udvik ling nødvend igv is m aa tte vokse,