Previous Page  218 / 483 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 218 / 483 Next Page
Page Background

216

D E N P O L Y T E K N IS K E L Æ R E A N S T A L T

Idet jeg tager O rdet paa. denne Festdag, som skal indv ie den

mægtige Bygning, i hvilken v i befinder os, til et frem tid igt H jem

for D en po ly tekn isk e Læreanstalt, til et A rn e sted for Landets

h ø je ste v id en skab eligdekn iske U ndervisn ing , føler jeg en Trang

til at udtale en Tak til alle, som har m edv irket v ed denne Bygnings

Fremkom st; først og fremm est til Landets Konge, dets Regering

og lovg ivende Faktorer, ved hvis Samvirken det store Beløb, som

dette Foretagendes G ennem førelse har krævet, er stillet til Raa*

dighed; men dernæst ogsaa til den hele Række af Mænd, fra Bygi

m esteren til A rbejderen , hvis Tankers Snille og Hænders Gerning

har skabt denne Bygning m ed dens m angfold ige Enkeltheder; gid

deres A rb e jd e maa b live bedøm t m ed lige saa stor Hensynsfuld*

hed, som det har været om fa ttet m ed Kærlighed og Interesse.

M ed det nye H jem begynder e t ny t A fsn it af Læreanstaltens

H istorie, og det er derfor naturligt, at m in Tanke i Dag væ sen tligt

kommer til at dvæle v ed den Aarrække, som Læreanstalten alt har

gennem levet. I lange Tider har denne In stitu tion m aa ttet arbejde

under ugunstige Forhold, som dels i B egyndelsen , dels vedvarende

har hæmmet dens V irksomhed .

D a Kong Frederik V I ved a llerhøjeste R eskrip t af 27. Januar

1829 stifted e D en po ly tekn isk e Læreanstalt, var det en i økono*

m isk H en seend e yd erst tarvelig Periode, saa at der endog maatte

føres lange Forhandlinger om en nødvend ig Forøgelse af Lærean*

sta ltens tarvelige Budget med nogle faa Hundrede Kroner. Ogsaa

frembød det i B egyndelsen V an skeligh ed at faa passende Lærere

for denne n y e Undervisn ing, og det var først, efterhaanden som

Læreanstaltens egne Elever kunde optræde som Lærere v ed denne,

at den gik en lysere Frem tid i Møde. Men trykk et var Undervis*

n ingen endnu stedse, fordi Landets Skoler i R eglen ikke formaa*

ede at give dens Elever den fornødne m atem atiske Fordannelse til

at kunne følge den højere Undervisn ing ved Læreanstalten; der

maatte derfor først ved dens egen V irk som hed skabes et Lærer*

personale for Landets Skoler med tilstrækkelig m a tem a tisk og na*

turvidenskabelig Dannelse, og dette b lev en m edvirkende Aarsag

til, at Læreanstaltens Undervisn ing i en længere Aarrække fik et

mere teoretisk Præg end ønskeligt for en tekn isk Undervisnings*

anstalt.

Men Maalet b lev naaet, og gennemgaar man Skolernes H istorie,

vil man finde, at et stort A n ta l Lærere i M atem atik og Naturviden*

skab, saavel v ed U n iv ersite tet og de lærde Skoler, som v ed mange