220 / 483
218
D E N P O L Y T E K N IS K E L Æ R E A N S T A L T
at de som Kem ikere og Fabrikanter, M ekan ikere og Ingeniører, Vis
denskabsmænd og Lærere er spredte, ikke alene — over vort lille
Land, m en at mange har fundet A n v en d e lse for deres Kundskaber
i fremm ede Lande, i alle V erd en sd ele. D e t viser, at de Kundskas
ber og Færdigheder, som D en p o ly tekn isk e Læreanstalt bibringer
sine Studerende, ikke alene har B etydn ing for vo rt eget Land, men
at de er anvendelige overalt, hvorhen C iv ilisa tion en er trængt
frem.
D ersom D en p o ly tekn isk e Læreanstalt kun skulde drage Oms
sorg for Und erv isn ingen af sine egne Elever, hv is A n ta l nu udgør
235, kunde den ganske v ist h jæ lpe sig m ed n oget m indre Lokaler
end dem, som v i i Dag indvier; men sam tid igt m ed Læreanstaltens
H oved form aal, »at give en højere tekn isk Und erv isn ing paa videns
skabeligt Grundlag,« maa den overtage en væ sen tlig D e l af Unis
v er site te ts Opgave: Flere af G rundvidenskaberne, som Matematik,
Fysik og Kemi, der henhører under U n iv er site te ts matematisksnas
turvidenskabelige Fakultet, doceres nu for stør ste D e len v ed Læres
anstalten , og derhen tyr alle U n iv er site te ts S tuderende, der fors
bereder sig til de lægevidenskabelige Studier, til de forskellige
Skoleembedseksam iner, til M agisterkon ferens i M atem atik og Nas
turvidenskab , ligesom ogsaa til farmaceutisk Eksamen; th i der hob
des den største D e l af de matem atiske, fy sisk e og k em iske Fores
læsn inger og g ives Underv isn ing i praktisk kem iske og fy sisk e Ars
bejder. Og sam tid igt aabner Læreanstalten til v is s e T ider sine
H øresa le for det store Publikum og spreder v ed Foredrag, afpasses
de efter T ilhørernes Forkundskaber, Kendskab til Naturvidenskas
bens og T ekn iken s R esu ltater i v ide K redse uden for de Studerens
des Gruppe; m en derfor maa ogsaa A n ta lle t af dem, som gæster
Læreanstaltens Underv isn ing regnes efter Tusinder.
M edens D en po ly tekn isk e Læreanstalt i A a r et 1829 aabnede sin
Undervisn ing med 22 Eksam inander, begynder det første Semester
i den n y e Bygning m ed 235, og m edens den i 1829 kun havde 2
Aud itorier og en Snes m indre Væ relser til sin Raadighed, aabner
den nu sin V irk som h ed m ed 8 Aud itorier og et Hundrede større
og m indre Rum. I denne stærke Udv ik ling a fspejler sig da ogsaa
den overorden tlig frodige Udvik ling , som N atu rv id en skaben og
de tekn iske V iden skaber har undergaaet, og den stigende Betyd*
ning, som de har opnaaet i de Aar, der er forløbne, siden Lære*
an sta lten s Oprettelse.
D e t vilde føre for v id t at følge denne storartede Udvik ling i
dens Enkeltheder; men det vil sikkert ikke være uden In teresse at