224 / 483
222
D E N PO L Y T E K N IS K E L Æ R E A N S T A L T
tiver færdes, m edens H av et gennem kryd ses af jernbyggede Damp?
skibe; Landenes Forsvar varetages af jernpansrede Taarne og
Skibe, m edens Damphamre og fa ste Dampm ask iner arbejder i
Industriens T jen este; mægtige Jernbroer spænder over Floder og
Sunde, og Jernbygninger af tidligere ukend t H ø jd e knejser dristigt
mod H im len . D e t er Jern og atter Jern, som behersker vor Tids?
alder; Gu ldet er kun M idlet, Jernet er Maalet.
Saaledes var der da v ed D en p o ly tekn isk e Læreanstalts Opret?
te lse en livlig Udvik ling saavel paa V id en skab en s som paa Tek?
n ikens Omraade. Aar efter Aar bragte saavel denne som hin
n y e Opdagelse og Opfindelse for Dagen; de v irkede gen sid igt be?
frugtende, den ene ø ste af den andens Kilde, og A ar for Aar
svand t U ov eren sstemm elsen im ellem Teori og Praksis. D a var
det v ed B egyndelsen af Fyrretyverne, at V id en skab en bragte et
n y t og betydn ingsfu ld t Resu ltat for Dagen , idet Und ersøgelsern e
over Naturkræ fternes gensidige Forhold førte til Læren om den
kon stan te A rbejdsmængde. Ifølge denne, paa prak tiske Under?
søgelser grundede Lære kan ingen en Gang b estaaende Virksom?
hedsmængde forsvinde, og naar den tilsyneladend e gaar til Grun?
de, antager den i V irkeligheden kun en anden Y tringsform ; men
Størrelsen af det A rbejde, som den v ilde kunne udrette, bliver
sted se den samme.
Saaledes var V iden skaben da naaet til Erkendelsen af saavel Ma*
terien s som A rbejdsmængdens U forgængeliged , til Erkendelsen af
en Evighed for S toffet og den til samme kny tted e V irk som hed .
H v ilke vidtrækkende K onsekvenser denne Lære m aatte føre med
sig, v il et Eksempel v ise. Solen sender sine Straaler ud i Univer?
set, en D e l træffer Jorden og bliver derved K ilden til al Virksom?
hed paa vor K lode. Lyset, som traf Jorden i Gaar, er tilsynela?
dende forsvundet, men ogsaa kun tilsyneladende; th i Luften og
H avet, Jordbunden og dens Planter har hver for sig op taget en
D e l af den A rbejdsmængde, som Lyset indehold t. I Luften gen?
findes Arbejdsmængden i V inden s Flugt; af H avets og Jordbun?
dens Fugtighed er der dannet Vanddampe, som er b ievne lø ftede
til Skyernes Regioner, og hvis optagne A rbejdsmængde atter fri?
gøres, naar Regnen falder, naar K ilden risler, naar Bækken ud*
huler sit Leje, naar F loden danner V and fa ld eller sæ tter V andh ju l
og andre Maskiner i Bevægelse. Ogsaa P lanten har indsuget sin
D e l af So llyset og anvendt den deri indeho ld te A rbejdsmængde
til D ann elsen af organisk Stof, hvis materielle B estanddele h en tes
fra Luften og V andet. Men den Arbejdsmængde, som P lan ten har