226 / 483
224
D E N PO L Y T E K N IS K E L Æ R E A N S T A L T
V id en skab en s Rækkeevne, til et A fguderi, m od hv ilk et man lige
saa fu ldt maa advare, som H. C. Ø rsted i sin T id v ed Grundlæg?
gelsen af D en po ly tekn isk e Læreanstalt ivrede m od D a tiden s
Overtro; th i det ene som det andet strider m od N a tu ren s Orden.
N a tu rv id en skabens Forhold til T ilvæ relsens Gaade er, matema?
tisk talt, en hyperbo lsk Funktion; thi ligesom H yperb len i sit regel?
bundne Løb sted se mere og mere nærmer sig til sin A sym p to te
uden nogen Sinde at kunne naa den, saaledes m edfører ogsaa Na?
turvidenskabens U dv ik ling en sted se større T ilnæ rm else til Sand?
heden s Erkendelse, uden at det dog nogen S inde fu ldt v il lykkes
at naa dens Kilde.
D en overorden tligt livlige og hurtige Udv ik ling paa den an?
v end te N a turv iden skabs Omraade har, navnlig i den sidste Men?
neskealder, paalagt D en po ly tekn isk e Læreanstalts Lærere e t van?
skelig t A rbejde, fordi de dels maatte følge den stærke Udvik ling,
dels indrette deres Undervisn ing saaledes, at de S tuderende kunde
faa et Indblik i de uafbrudte Fremskridt. Aar for Aar m aatte der?
for U nderv isn ingen s Omraade udvides og sammendrages; udvides
af H en syn til de nye Resu ltater, sammendrages, for at Stofmæng?
den ikke skulde b live for overvæ ldende. Og d ette Forhold vil ved?
b live; Fordringerne til Lærerne vil sted se stige; th i V id en skab en
stræber u standseligt fremad og tillader ingen Ro. H elt n y e Om?
raader for den videnskabelige Forskning er b ievne aabnede v ed de
sen este Aars Opdagelser, og u tv iv lsom t v il den komm ende Tid
føre til uven tede og mærkelige Resu ltater. G id da, at ogsaa nogle
af d isse maa b live kny tted e til vor Læreanstalts H istorie og sprede
G lans over vort n y e H jem .
D e t er m ed blandede Følelser, at v i har forladt vort gamle H jem ;
th i v e l har v i der o fte m aattet kæmpe med Savn og Modgang,
men de simple Bygninger i de snævre Gader har væ ret D en poly?
tekn iske Læreanstalts Barndom shjem , hvor Lærere og Studerende
sam ledes m ed gensidig T illid og i gensidig Forstaaelse af, at det
var et n y t Liv, en ny V irksomhed , som der skulde skabes og ud?
v ik les under Paavirkning af den Mand, i hv is lykkelige Lod det
var faldet at opdage det Frøkorn, som saa hurtigt sp irede og ud?
v ik lede sig til et mægtigt Træ, hv is Krone nu om slu tter den hele
Jord. D e Studerendes A n ta l var den Gang ikke større, end at de
alle kend te hverandre og betragtede sig som Led af en fæ lles Fa?
milie, og det var en livlig og indholdsrig Ungdom stid , som Skolen
gennem levede, paavirket af de nye og store Tanker, som netop
den Gang dukkede frem.