227 / 483
U N D E R JUL IU S TH O M S E N
225
N u v il Forho ldet til D e ls b live et andet; de Studerendes A n ta l
er stort, og Kand idaterne saa mange, at de kun daarligt kender
hverandre, og m edens Læreanstalten i sin Ungdom førte sit eget,
af den store Mængde næ sten upaaagtede Liv, fremtræder den nu
under ydre Former, som tildrager sig Opmærksomhed. M edens
den tid ligere laa næ sten sk ju lt i et Par afsidesliggende Gader, er
den nu fly tte t ud paa alfar V e j, hvor Tusinder af Forbigaaende
daglig maa rette deres Blik m od samme og spørge sig selv: Hvad
foregaar der inden for d isse store, fordringsfulde Mure? Lad det
da være vo rt Haab, at den V irksomhed , som nu frit kan udfolde
sig her, maa v ise sig værdig til de store Omgivelser, at den maa
kunne holde sig paa H ø jd e med Naturvidenskabens og Tekn ikens
store Frem skridt og give gode Resultater, saa at det kan b live
vitterligt for alle, at der yd es et V ederlag for de store Ofre, som
Staten har bragt. I den H en seende sætter jeg min Lid, ikke alene
til Læreanstaltens prøvede Lærere, men ogsaa til de talrige Stu*
derende, som her skal færdes; thi det er m it faste Haab, at de hyg*
gelige Forhold, under hvilke de her vil kunne arbejde paa deres
Udv ik ling, maa forøge In teressen for deres Fag, fremkalde Lyst
til in ten siv t A rbejde, udvik le Flid, Ordenssans og god Tone, som
er den studerende Ungdom s b ed ste Pryd.
H erm ed være da denne Bygning v ie t til at være et H jem for
D en p o ly tekn isk e Læreanstalt. D en udgør et Led i den Kres af
offen tlige Bygninger, som dels er opførte, dels er under Fremvækst
paa denne h istoriske Jordbund, hvis tidligere V o ld e og Grave
m indede om B lod og H eltem od . Men d isse Bygninger er helligede
Fredens velsignelsesrige Gerning, Udvik ling af V idenskab og
Kunst. Ogsaa de vil opnaa en h istorisk Betydning; thi de vil i
Frem tiden v idne om den Aand , som raadede under Kong Chri*
stian IX ’s Regering, v idne om, at Konge og Folk følte den store
Indflydelse, som V iden skab og Kunst udøver paa N a tionernes
Livskraft, og m ed Inderlighed vil vi ønske og haabe, at Landets
hø jt elskede Kongepar maa op leve at se d isse friske Spirer af Nu*
tidens A an d udv ik le sig kraftigt til Gavn og Hæder for vort haardt
prøvede Fædreland. D ertil yde den A lmægtige sin Bistand!
Festen a fslu ttedes m ed A fsyn g elsen af den sidste D e l af Kan*
taten.
ANDEN AFDELING.
Se, hvor Jorden krænge maa sit Indre,
Taale Geologens Spadestik!
15