221 / 483
U N D E R JUL IUS TH OM S E N
219
dvæle nogle Ø jeb likke ved nogle af dens Hovedtræk, eftersom
den hurtige Udv ik ling paa det naturvidenskabelige og tekn iske
Omraade har udøve t en stor Indflydelse paa Om fanget af Lære*
an stalten s V irk som h ed og stillet stedse stigende Fordringer til
dens Lærere.
G rund laget for d isse store Fremskridt maa søges i de mindevær*
dige Opdagelser, som foregik i sidste Fjerdedel af det forrige Aar*
hundrede. D a var det, at Lavoisier paaviste Materiens Konstans,
dens U forgængelighed , og han gav derved det første Grundlag for
al kvan tita tiv kem isk Undersøgelse. I Forening med Scheele og
Pristley paav iste han Luftens og V andets Bestanddele, som indtil
da havde væ ret ukendte, og d isse Opdagelser blev af overordent*
lig stor B etydn ing for den rette Opfattelse af Naturens almindelig*
ste Fænomener, særligt af det organiske Livs Funktioner, i hvilke
Luft og V an d spiller en saare fremtrædende Rolle.
Hurtig skred derfor de kem iske V idenskaber fremad; mange
nye Grundstoffer b lev opdagede, Grænserne for V idenskaben b lev
stedse større, fra den liv løse Natur førtes Undersøgelsen over paa
den organ iske V erden , og netop paa den Tid, da Læreanstalten
b lev oprettet, begynd te den organiske Kemis stærke Udvikling,
og da var det, at Liebig udtænkte sit banebrydende lille Apparat,
som har sp illet en saare vigtig Rolle i den Retning. Paa den Tid
førte B erzelius Scep tret i V idenskabens Rige, stø ttet af Mænd som
Dumas, M itscherlich , Faraday, Gay*Lussac, Dalton og mange an*
dre. I de to Menneskealdre, som D en polytekn iske Læreanstalt
har genn em levet siden den Tid, har Kemien og ikke m indst de
organiske Stoffers Kemi udvik let sig med Kæmpeskridt, og den
har arbejdet sig op til en eksakt Videnskab, takket være Teorien
om A tom er og Molekuler, som nu leder Kemikerne med næ sten
samme Sikkerhed som N ew ton s Gravitationslære A stronom erne.
H vad Lavoisiers Opdagelser var for Kemien, blev Galvanis Op*
dagelse af Berøringselektriciteten for samtlige fysiske Videnska*
ber; m en m edens Lavoisier væ sentligt berigede vor Kendskab til
Materien, førte Galvani os til Kendskab om indtil da ukendte Yt*
ringsformer af Naturkræ fterne, og medens Lavoisiers Opdagelser
nærmest var R esu lta tet af skarp Tænkning og stort Undersøgel*
sestalent, bærer Galvanis fundamentale Opdagelser i hø jeste Grad
T ilfæ ld ighedens Præg. Næppe vilde nogen Tænker have kunnet
udfinde, hvad T ilfæ ldet her spillede V idenskaben i Hænde; ved et
T ilfæ lde opdagede han i E lektricitetens Indflydelse paa. Nerve*
virksomheden et overordentligt følsom t Middel til at paavise svage