300 / 483
298
DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT
nisk Kemi. Alle disse Ændringer i Fabrikingeniørernes Undervis*
ning blev optagne i det ændrede Reglement for Læreanstalten,5
som fik kgl. Approbation 13. Oktober 1913.
Samtidig med, at disse Forandringer gennemførtes for Fabrik*
ingeniørernes Vedkommende, blev Undervisningsprogrammet og*
saa gennemgaaet for de andre Studieretningers \ edkommende.
For Maskiningeniørerne blev der indført Udførelsen af et Kur*
susarbejde i Elektroteknik for at opnaa, at de ved Forelæsnin*
gerne givne Begreber fæstnede sig saaledes, at Maskiningeniørerne
i Praksis, hvor de uvægerligt før eller senere vilde støde paa Pro*
blemer af elektroteknisk Natur, ikke stod altfor usikre overfor
de almindeligste Ting. Til dette Kursusarbejde skulde kun anven*
des to Uger.6
For Bygningsingeniørernes Vedkommende blev Eksamens 2. Del
forsøgsvis delt i 2 Dele, en Forprøve og en Slutprøve, idet Eksami*
nationen i Hovedfagene: Bygningsstatik og Jernkonstruktioner,
Vejbygningsfagene, Vandbygningsfagene, Materiallære, derunder
Jernbeton, og Kommunabhygiejnisk Ingeniørvæsen kunde udsky*
des til et senere Aar. Endvidere blev der indført Konstruktions*
øvelser i Jernbeton i 3 Uger, og Kommunabhygiejnisk Ingeniør*
væsen blev gjort til et Hovedfag, hvori de Studerende kunde vælge
at udføre Eksamensprojekt, idet man mente, »at det efterhaanden
var en saa betydelig Brøkdel af Bygningsingeniør*Kandidaterne,
der senere kom til at virke som Stadsingeniører eller i lignende
Stillinger, at det maatte kaldes et berettiget Ønske, at der indrøm*
mes de Fag, der i Virkeligheden er Hovedfag for Folk i de nævnte
Stillinger, en Plads som Hovedfag ogsaa ved Læreanstalten«.*
Tegneundervisningen for Maskin*, Bygnings* og Elektroingeniø*
rer blev gjort til Genstand for Drøftelse i et særligt Udvalg, som
udtalte:8
Saaledes som Tegneundervisningen hidtil har været ledet, er der
lagt størst Vægt paa Nøjagtighed samt en saa stor Finhed i Ud*
førelsen, som efter vedkommendes Færdighed kunde forenes med
rene Linjer og Klarhed i Fremstillingen. I Praksis vil man ofte
kunne slaa noget af paa disse Fordringer. Der vil derved altid
kunne spares Tid, og desuden gør Anvendelsen af lidt sværere
Linjer i mange Tilfælde Tegningen mere overskuelig. Det er da
naturligt, at en saadan mere haandværksmæssig Tegnemaade for
5
A arib og fo r
K øb en havn sU n iv e rs ite tm. m .1913— 14. K b h vn . 1921.S. 346— 441.
B A arb o g fo r
K ø b en h avn sU n iv e rs ite tm. in .1913— 14. K b h vn . 1921. S. 332 33.
1
A arb o g fo r
K ø b en h avn sU n iv e rs ite tm. m,1913— 14. K b h vn . 1921. S. 338 39.
8
A arb o g fo r
K ø b en h avn sU n iv e rs ite tni. m .1913— 14. K b h v n . 1921. S. 336 3s.